top flop
2.0
The Gathering er instruktøren Brian Gilberts første forsøg indenfor gyser, og hans manglende erfaring indenfor genren ses også tydeligt. Den ineffektive start lover ikke godt, men heldigvis tager det ellers spændende plot fart i den sidste halvdel, hvor en overraskelse eller to venter. Gilbert lader ikke uhyggen dvæle i nogle ellers ret åbenlyse scener (heraf den meget korte spilletid) og generelt virker det endelige resultat som en hurtig og lettere misfornøjet samlebåndsarbejde, hvor et godt manuskript behandles lemfældigt og uden nogen form for forståelse for genrens gennemtærskede, men effektive virkemidler. Den sære smukke Christina Ricci redder filmen en smule, selvom skuespillet langtfra er noget at råbe hurra for. Så lidt af et flop, hvor jeg havde forventet noget mere.
30/05-2004