MEGET undervurderet
6.0
Spoilers://
Efter at være kommet ud af biografen tænkte jeg for mig selv, at der sikkert var mange, som var skuffede over denne film. Det kunne man også høre på folks småmumlen idet de forlod salen. "Kan de dog ikke selv se, når de har været vidne til noget, som er så intelligent lavet og fascinerende i sin fortæller form", tænkte jeg, men blev hurtig distraheret af to højrystede fyre, som påpegede, at der slet ikke var nogen fed action i denne her, ligesom i "Die Hard 1+2+3" og "the Last boyscout". Oh well. hver sin smag.
Jeg er nu lykkelig for, at M. Night Shyamalan har fået skuespillere som Bruce Willis og Mel Gibson væk fra mainstream for en kort stund, så vi kan få deres talent at se i nogle VIRKELIGE filmoplevelser.
M. Night Shyamalan kører meget på mystikken i sine film og jeg elsker den følelse, han frembringer hos en. Tempoet, kameraføringen og i det hele taget scenerne er helt suveræne og tempoet i hans film, som nok er grunden til at nogle kalder hans film for kedelige, er behageligt. Hvis man ikke bliver fanget af stemningen, så opstår problemet højst sandsynligt.
Det "problem" har jeg heldigvis ikke, da jeg synes det er så indlysende, at vi har med noget originalt og uforudsigeligt at gøre, når vi træder ind i M. Night Shyamalan´s univers.
Det her er høj høj klasse og lige min type film. Det er lang tid siden, at jeg virkelig har følt noget og er blevet fascineret, når jeg har set en film. Så det er en forfriskende oplevelse.
Alle skuespillerne gør det suverænt og Shyamalan må have rykket ved en grænse hos mig, for normalt hader jeg børn i film pga. det i amerikanske film kommer til at virke så sødsuppe og urealitisk. I Shyamalan´s film bliver børnene brugt som et "wake up call" til de voksne, da de voksne har glemt at bruge deres fantasi og derfor prøver at tænke for rationelt, når de i disse film står overfor situationer, som ikke er helt rationelle.
Det giver hans film et andet aspekt og jeg synes det virker.
Jeg kan godt lide stemningen hans film og det at man ikke helt ved hvilken genre man er ovre i, når man ser en film som denne. Er det en thriller, en gyser, et drama eller hvad er det man er vidne til?
I det hele taget at få normale mennesker til at udføre ting i film, som gør at filmen pludselig tager en drejning overimod det overnaturlige. I Shyamalan´s film får han bare det overnaturlige til at virke naturligt. Måske pga. børnenes tilstedeværelse - jeg ved det ikke. Men hvorfor skulle Bruce Willis ikke kunne løfte så mange kilo i bænkpres, når man hører historier om folk som løfter store biler i situationer, hvor deres elskede er fatsklemt under dem ved et trafikuheld?, synes Shyamalan at spørge.
Det er da også først henimod slutningen, at man finder ud af, at dette i virkeligheden er en superhelte film, men en intelligent udført en af slagsen. Hvor der i den normale superhelte film ville være masser af effekter og action, så kører denne på mystik og overraskelsesmomentet. Helt suverænt!
En af bedste filmoplevelser jeg har haft i de sidste mange år og selvom M. Night Shyamalan er blevet beskyldt for at køre i den samme rille, så tror jeg bare at dette er hans stil. Ligesom tarantino har sin.
For hvis man kigger på de tre hollywood produktioner han har stået bag, så har vi en gyser i form af "Den 6. sans", en superhelte film i form af "Unbreakable" og en Sci-fi (Alien) thriller i form af "Signs". Allesammen har én ting til fælles efter min mening. Den fascinerende fortællerform, overraskelsesmomentet (hvor alt går op i en højere enhed) og sidst men ikke mindst originalitet. Hvis dette er det som han bliver kritiseret for, så håber jeg han bliver meget mere kritiseret i fremtiden.
Suveræn og MEGET undervurderet film.
Efter at være kommet ud af biografen tænkte jeg for mig selv, at der sikkert var mange, som var skuffede over denne film. Det kunne man også høre på folks småmumlen idet de forlod salen. "Kan de dog ikke selv se, når de har været vidne til noget, som er så intelligent lavet og fascinerende i sin fortæller form", tænkte jeg, men blev hurtig distraheret af to højrystede fyre, som påpegede, at der slet ikke var nogen fed action i denne her, ligesom i "Die Hard 1+2+3" og "the Last boyscout". Oh well. hver sin smag.
Jeg er nu lykkelig for, at M. Night Shyamalan har fået skuespillere som Bruce Willis og Mel Gibson væk fra mainstream for en kort stund, så vi kan få deres talent at se i nogle VIRKELIGE filmoplevelser.
M. Night Shyamalan kører meget på mystikken i sine film og jeg elsker den følelse, han frembringer hos en. Tempoet, kameraføringen og i det hele taget scenerne er helt suveræne og tempoet i hans film, som nok er grunden til at nogle kalder hans film for kedelige, er behageligt. Hvis man ikke bliver fanget af stemningen, så opstår problemet højst sandsynligt.
Det "problem" har jeg heldigvis ikke, da jeg synes det er så indlysende, at vi har med noget originalt og uforudsigeligt at gøre, når vi træder ind i M. Night Shyamalan´s univers.
Det her er høj høj klasse og lige min type film. Det er lang tid siden, at jeg virkelig har følt noget og er blevet fascineret, når jeg har set en film. Så det er en forfriskende oplevelse.
Alle skuespillerne gør det suverænt og Shyamalan må have rykket ved en grænse hos mig, for normalt hader jeg børn i film pga. det i amerikanske film kommer til at virke så sødsuppe og urealitisk. I Shyamalan´s film bliver børnene brugt som et "wake up call" til de voksne, da de voksne har glemt at bruge deres fantasi og derfor prøver at tænke for rationelt, når de i disse film står overfor situationer, som ikke er helt rationelle.
Det giver hans film et andet aspekt og jeg synes det virker.
Jeg kan godt lide stemningen hans film og det at man ikke helt ved hvilken genre man er ovre i, når man ser en film som denne. Er det en thriller, en gyser, et drama eller hvad er det man er vidne til?
I det hele taget at få normale mennesker til at udføre ting i film, som gør at filmen pludselig tager en drejning overimod det overnaturlige. I Shyamalan´s film får han bare det overnaturlige til at virke naturligt. Måske pga. børnenes tilstedeværelse - jeg ved det ikke. Men hvorfor skulle Bruce Willis ikke kunne løfte så mange kilo i bænkpres, når man hører historier om folk som løfter store biler i situationer, hvor deres elskede er fatsklemt under dem ved et trafikuheld?, synes Shyamalan at spørge.
Det er da også først henimod slutningen, at man finder ud af, at dette i virkeligheden er en superhelte film, men en intelligent udført en af slagsen. Hvor der i den normale superhelte film ville være masser af effekter og action, så kører denne på mystik og overraskelsesmomentet. Helt suverænt!
En af bedste filmoplevelser jeg har haft i de sidste mange år og selvom M. Night Shyamalan er blevet beskyldt for at køre i den samme rille, så tror jeg bare at dette er hans stil. Ligesom tarantino har sin.
For hvis man kigger på de tre hollywood produktioner han har stået bag, så har vi en gyser i form af "Den 6. sans", en superhelte film i form af "Unbreakable" og en Sci-fi (Alien) thriller i form af "Signs". Allesammen har én ting til fælles efter min mening. Den fascinerende fortællerform, overraskelsesmomentet (hvor alt går op i en højere enhed) og sidst men ikke mindst originalitet. Hvis dette er det som han bliver kritiseret for, så håber jeg han bliver meget mere kritiseret i fremtiden.
Suveræn og MEGET undervurderet film.
05/01-2005
