Fodspor i sneen
2.0
De var meget populære i halfemserne, men vi har kun set enkelte af dem i det nye årtusinde. Men, nu er katastrofefilmen tilbage. Muligvis fordi at den slags film, altid er garant for at fortælle at USA selvfølgelig redder hele verden til sidst når kommeten/flodbølgen/istiden/rumvæsenerne kommer, og det er jo altid godt i en tid hvor USA ikke just er i medvind. Men, det er ikke engang tilfældet her... Roland Emmerich har nemlig listet sit Usa-fjendtlige budskab ind i filmen, 2 cm under overfladen, hvilket åbenbart er dybt nok til at fox ikke opdager det og poster penge i projektet. Det har måske også været den største hæmsko for Emmerich, for han har åbenbart haft så travlt med at fåsneget sit budskab ind, at han helt har glemt at lave en film. Historien er tyndere end størstedelen af de straffespark der bliver dømt i parken.
Klimaprofessor Jack Hall har lavet en forudsigelse om jordens klima, som vil forandre sig kraftigt p.g.a. den globale opvarmning. Vicepræsidenten vil ikke høre efter, og pludselig vælter det ned med mega havl, havet stiger og vandet vælter ud af himlen. Jacks søn Sam Hall, som han ikke just har brugt meget tid på førhen, er til paratvidensdyst i New York og må søge tilflugt i det lokale bibliotek. Da Jack hører dette tager han afsted mod New York for at redde sin søn.
Hele handlingen er en stor kliche, den hårdtarbejdende far, den sætter sin søn højere end verdens undergang, den magiske bums, det kræftramte barn og jeg kunne blive ved... Samtidig er det hele ualmindeligt forudsigeligt og urealistisk, effekterne er skiftevis fantastiske og grinagtige, hvilket gør at det er umuligt at engagere sig i historien.
Og så var der lige USA-kritikken... Jo, det er prisværdigt at Roland Emmerich har fået listet en kritik af USA's miljøpolitik ind i filmen, for det er ikke just det man ser mest af fra Hollywood. Men, det er ikke præsidenten, men selve apperatet uden om ham, og især vicepræsidenten, der før skylden for ikke at lytte til klima-eksperterne. Dette kan selvfølgelig tolkes som at præsidenten ikke passer sit arbejde ordentligt, men som præsidenten fremstår i filmen, er han mest af alt en stakkel der ikke ved hvad der foregår. Alt i alt kan man konkludere at filmen er modig, da det er tvivlsomt om nogen vil poste penge i Emmerichs næste film, Hollywood vil nok holde sig tilbage p.g.a. hans "skjulte" budskaber og andre distributører p.g.a. at filmen er noget at det meste uopfindsomme og kliche-fyldte der længe er set.
Klimaprofessor Jack Hall har lavet en forudsigelse om jordens klima, som vil forandre sig kraftigt p.g.a. den globale opvarmning. Vicepræsidenten vil ikke høre efter, og pludselig vælter det ned med mega havl, havet stiger og vandet vælter ud af himlen. Jacks søn Sam Hall, som han ikke just har brugt meget tid på førhen, er til paratvidensdyst i New York og må søge tilflugt i det lokale bibliotek. Da Jack hører dette tager han afsted mod New York for at redde sin søn.
Hele handlingen er en stor kliche, den hårdtarbejdende far, den sætter sin søn højere end verdens undergang, den magiske bums, det kræftramte barn og jeg kunne blive ved... Samtidig er det hele ualmindeligt forudsigeligt og urealistisk, effekterne er skiftevis fantastiske og grinagtige, hvilket gør at det er umuligt at engagere sig i historien.
Og så var der lige USA-kritikken... Jo, det er prisværdigt at Roland Emmerich har fået listet en kritik af USA's miljøpolitik ind i filmen, for det er ikke just det man ser mest af fra Hollywood. Men, det er ikke præsidenten, men selve apperatet uden om ham, og især vicepræsidenten, der før skylden for ikke at lytte til klima-eksperterne. Dette kan selvfølgelig tolkes som at præsidenten ikke passer sit arbejde ordentligt, men som præsidenten fremstår i filmen, er han mest af alt en stakkel der ikke ved hvad der foregår. Alt i alt kan man konkludere at filmen er modig, da det er tvivlsomt om nogen vil poste penge i Emmerichs næste film, Hollywood vil nok holde sig tilbage p.g.a. hans "skjulte" budskaber og andre distributører p.g.a. at filmen er noget at det meste uopfindsomme og kliche-fyldte der længe er set.
31/05-2004
