garanteret dyb

5.0
Efter den voldsomme og hamrende underholdende Aliens følte instruktøren James Cameron nok, at det var tid til at lave en film med et lidt mere optimistisk budskab. Dybet er ikke bare en alien invasion film, men en livseksistentiel og overraskende positiv film fra Cameron. Det faktum til side, så er Dybet klassisk Cameron. En flok personer er afskærmet fra omverdenen og finder deres teknologiske og menneskeskabte vidundere ubrugelige i forhold til omstændighederne. Camerons film afspejler oftest menneskets overlegne selvafbildning af vores status som den klogeste race. I Aliens overrumples soldaterne af de brutale aliens uden logisk adfærd, i Titanic er naturen skyld i synkningen af skibet. I Dybet er en ubåd med atomvåben katalysator for hændelserne.

Jeg har altid fundet havet fascinerende og spændende (og her snakker jeg ikke Rømø strand). En enkelt gang har jeg oplevet det eksotiske hav, som der fremstilles på film, og det skal jeg helt klart prøve igen. Det kommer ikke som en overraskelse så, at jeg finder denne film fascinerende og sær tiltrækkende. Undervandsoptagelserne er virkelig flotte at overvære (respekt til danskeren Mikael Salomon), og man kan kun gisne om hvor meget hårdt arbejde og planlægning der er blevet lagt i det. Det mest imponerende er dog filmens special effects (som er habile selv i dag), som revolutionerede brugen er computereffekter i film.

Historien er simpel nok, men med Camerons sans for det ulidelig spændende er den perfekt opbygget og struktureret. Skuespillerne er ligeledes rigtig gode. Evig sympatiske Ed Harris er fremragende i hovedrollen, og gnidninger mellem ham og Cameron ses ikke på det endelige resultat. Mary Elisabeth Mastrantonio er obligatorisk strid, men giver figuren en troværdig kant. Til gengæld synes jeg ikke, at Michael Biehn er særlig velspillende. Jeg elsker modstridende rollevalg (bare se Washington i Training Day), men jeg har vist vænnet mig for meget til at se Biehn som helt i Camerons film (The Terminator og Aliens).

Jeg er helt vild med filmens slutning, der nedvurderer menneskets ellers så vante rolle som grund til lykkelige slutninger. Det ukendte og fremmede er ikke så destruktiv, som der vises i næsten alle sci-fi film. En fascinerende og undervurderet filmoplevelse, der fortjener at blive husket som noget stort.

(Thomas og/eller Force, hvilken forskel er der på slutningen i den udsendte biografversion og Camerons Directors Cut? For jeg ved faktisk ikke hvilken version der blev udsendt på tv i søndags.)
Dybet