haha og hmm
5.0
Tim Burton er velsagtens Hollywoods største auteur, hvor enhver film fra hans hånd er yderst seværdig og underholdende, men også oftest dybt personligt for Burton. Mars Attacks er Burtons visualisering af hans drengedrømme, og det siger altså en del om Burtons magt over pengemaskinen. I hans barndom udkom disse Mars Attacks-kort, som hurtig blev trukket tilbage på grund af deres absurditet. De gjorde dog så stort et indtryk på Burton, at han har fået opbygget en stor mainstreamproduktion, der med dens bløde satire og groteske humor er en sjælenhed fra Hollywood. Mars Attacks er en kærlig parodi på de talløse invasionsfilm fra 60’erne, som Burton gengiver med hans personlige signatur og flair for alternative filmoplevelser.
Humoren er sort, lettere absurd og grotesk. Jeg tror, at man skal holde af Burtons kringlede univers og sind for at få det meste ud af denne film. For det er virkelig typisk Burton. Legende underholdende, men med en dybere mening. Persongalleriet er en Altman værdig, og Burton bruger forholdsvis meget tid på at fremvise mennesket som en uvidende race, grænsende til det dumme. Der er ingen sande helte eller klartoptrukne linier, og personerne repræsenterer hovedsagligt de mere tåbelige dyder mennesket besidder. Udover selve filmen er der to små punkter jeg finder helt fænomenale. Den ene er de to børn, der pjækker fra skole for at spille computerspil. Samfundet dikterer, at disse vil vokse op som asociale samfundstabere med voldelige tendenser. I filmen ender de med at skyde op til flere marsmænd da de har fået ”træning” fra spillene. De er nogle af filmens få helte. Det andet punkt er slutningen, hvor moderen beder børnene om at tage sig sammen og hjælpe hende, noget som hun også skulle gøre inden invasionen. Det tyder på, at på trods af alskens optrin og nærdødsoplevelser har mennesket ikke forandret sig. Eller sådan tolker jeg det.
Mars Attack er forrygende morsom underholdning fra en af Hollywoods stærkeste og mest visionære instruktør. Man kan med glædelig forventning se frem til enhver film fra hans side, for de er hver især unikke.
Humoren er sort, lettere absurd og grotesk. Jeg tror, at man skal holde af Burtons kringlede univers og sind for at få det meste ud af denne film. For det er virkelig typisk Burton. Legende underholdende, men med en dybere mening. Persongalleriet er en Altman værdig, og Burton bruger forholdsvis meget tid på at fremvise mennesket som en uvidende race, grænsende til det dumme. Der er ingen sande helte eller klartoptrukne linier, og personerne repræsenterer hovedsagligt de mere tåbelige dyder mennesket besidder. Udover selve filmen er der to små punkter jeg finder helt fænomenale. Den ene er de to børn, der pjækker fra skole for at spille computerspil. Samfundet dikterer, at disse vil vokse op som asociale samfundstabere med voldelige tendenser. I filmen ender de med at skyde op til flere marsmænd da de har fået ”træning” fra spillene. De er nogle af filmens få helte. Det andet punkt er slutningen, hvor moderen beder børnene om at tage sig sammen og hjælpe hende, noget som hun også skulle gøre inden invasionen. Det tyder på, at på trods af alskens optrin og nærdødsoplevelser har mennesket ikke forandret sig. Eller sådan tolker jeg det.
Mars Attack er forrygende morsom underholdning fra en af Hollywoods stærkeste og mest visionære instruktør. Man kan med glædelig forventning se frem til enhver film fra hans side, for de er hver især unikke.
04/06-2004
