overflade uden dybde

Mekanisk og nærmest manisk thriller, der fokuserer mere på den visuelle fremtrædning end den ellers udmærkede historie om fanatikeren, der på grund af egne livsproblemer indlever sig selv så meget i spillet, at han mister kontakt med virkeligheden. Efter at have instrueret min alle tiders yndlingsfilm, True Romance, vil Tony Scott for evigt ophøjes af mig som personlig genial. Hans film har altid en høj underholdningsværdi, men oftest ikke særlig meget på hjerte. The Fan er en af Scotts mere overfladiske film, hvor det fornødne psykologiske aspekt total overses. Det er først i slutningen, at filmen bliver spændende og vedkommende, men inden da skal man trækkes igennem flot filmede sportsklicheer. Robert De Niro leverer den lidt for meget på rutinen, mens Wesley Snipes gør et udmærket forsøg. Nok Scotts værste og mest upersonlige film.