"Y'all gonna luv da legion...
4.0
... with one body, one heart & with one soul", som det så "smukt" bliver sagt i den ganske underholdende "Legionnaire", er måske så meget sagt, men med en overraskende velspillende Van Damme i hovedrollen er det dog ikke komplet tidspilde! (dette er ikke en anmeldelse af "Maximum Risk", men derimod af "legionnaire" da der desværre ikke er mulighed for at skrive en anmeldelse af den andre steder... buh hu!!)
Filmen handler om bokseren Alain Lefevre, spillet af Van Damme, der "messer up" en "deal" han netop havde indgået med mafiaen (eller i hvert fald med nogle ualmindeligt hårde gutter!), om at gå i gulvet i 2. runde i en arrangeret boksekamp! Det er Alain naturligvis for stolt til og tæsker derfor den anden bokser i smadder og flygter fra arenaen! Hans ven og manager bliver skudt af gangsterne/de hårde gutter under flugten og Alains eneste vej ud af problemerne er, åbenbart, at melde sig ind i Legionen og forsvinde ud af Frankrig!
Her starter filmen så for alvor og man følger så Van Dammes farefulde færd igennem ørkenen som legionær! Her møder han blandt andet den franske charmør, Guido, den store "action-neger", som jeg ikke kan huske hvad hedder, og den røvirriterende gut (det kommer jeg tilbage til), der går under navnet "The English"! Ja, her har vi jo så et vidunderligt og nyskabende (?) persongalleri der dog også senere bliver krydret med diverse onde sergenter og banditter ("the scum of the earth in my book!")!
Generelt er skuespillet ufatteligt middelmådigt og ingen udviser noget tegn på kæmpetalent, hvilket jo sjældent er nødvendigt for at medvirke i en Van Damme-film, og rent faktisk er den go'e Jean-Claude den bedste skuespiller i filmen!! Det siger ikke så lidt om filmen, men faktisk er han leveringsdygtig med en rolle, der lægger rigtig tæt på det andstændige og faktisk må det siges at filmen her er et af de bedste eksempler på at muskelmanden også kan spille nogenlunde skuespil! Det er godt uden at være prangende og han hev nok ingen Oscars hjem dengang i det herrens år 1998, men det er nu alligevel bemærkelsesværdigt at se ham folde sig ud som andet en machomand! Derimod er den onde sergent, kan heller ikke huske hans navn, spillet elendigt og man tænker aldrig: "puh ha! Han er vel nok ond mod de stakkels soldater!" Næh nej, det er bare pinligt at soldaterne ikke tæver hans røv før han bliver sablet ned af sure arabere!! Dertil skal det siges at jeg for første gang fik den ubehagelige følelse af, at en mandlig skuespiller gik mig på nerverne! Normalt plejer irriterende kvindfolk at sørge for irritationsmomenterne i actionfilm, men her sørgede "The English" aka Mackintosh for det! Aldrig har jeg set nogen mand være så træls og irriterende på film... Heldigvis dør han også tilsidst!!
Og det er netop et af lyspunkterne i filmen! Man kunne nemlig godt have frygtet at når Van Damme spiller hovedrollen (han er endda co-producer) i denne krigsagtigefilm ville det hele hurtigt blive en gang patriotisk bullshit! Men sådan går det slet ikke, for filmen slutter faktisk med at Van Damme er den eneste overlevende (sjovt nok er det lige ham der klarer skærerne, men whatever!). I det afgørende slag bliver de gæve legionærer nemlig krævlet voldsomt af kåde arabere der både kaster med bomber, rider på hest og skyder med kanoner (det er sguda også unfair!!!)
Actionscenerne fungerer det meste af tiden udmærket og der går heldigvis ikke for meget "Arnold" i den! Og det er på trods af, at Van Damme samler en kæmpe, ved andre lejligheder monteret men lad det nu ligge, maskinkanon op og "sprayer" lidt hist og her! Men til gengæld går den i baglås og han rammer ikke en eneste så helt slemt er det skam ikke! Men actionsekvenserne er desværre bare meget ensformige og de går alle sammen ud på at en masse arabarer kommer ridende for fuld udblæsning, bliver skudt og falder af hesten! De første 10 gange er det ok, men når man for 117. gang skal være vidne til en gut der bliver skudt af hesten, "close-up" vel at mærke, har det altså tendens til at blive noget banalt... og kedeligt!!
Men når alt det er sagt er filmen faktisk rimelig god underholdning og hører bestemt til Van Dammes allerbedste film og selvom det muligvis ikke er en uforglemmelig krigsfætterfilm så bliver man siddende hele filmen igennem og den har et rigtig godt og tjept tempo! Historien har iøvrigt fået tilsat lidt "luuuv" i form af Van Dammes gamle kærestesorger! Han udeblev øjensynligt fra sit bryllup med "the luv of his life" og fortryder det så nu! Inden han kom i legionen og havde problemer med de førnævnte "hårde gutter" havde han faktisk arrangeret en tur til Amerika hvor de tilsyneladende skulle have spenderet deres fremtid sammen! Men desværre får Van Damme jo som bekendt bøvl med de "hårde gutter" og bliver nødt til at flygte vha. legionen og derfra kender vi så historien igen! Den sidehistorie virker ikke vildt malplaceret, men også lidt unødvendigt!
Men alt i alt er filmen værd at se, hvis altså der ikke bliver vist andet nævneværdigt i fjernsynet! Og nu når karakteren skal gives er jeg desværre nødsaget til at tage den flossede vending, der om noget er blevet skamridt på disse kanter, i brug for "4 stjerner er muligvis liiige i overkanten, men 3 er bestemt er også for lidt" !!
Filmen handler om bokseren Alain Lefevre, spillet af Van Damme, der "messer up" en "deal" han netop havde indgået med mafiaen (eller i hvert fald med nogle ualmindeligt hårde gutter!), om at gå i gulvet i 2. runde i en arrangeret boksekamp! Det er Alain naturligvis for stolt til og tæsker derfor den anden bokser i smadder og flygter fra arenaen! Hans ven og manager bliver skudt af gangsterne/de hårde gutter under flugten og Alains eneste vej ud af problemerne er, åbenbart, at melde sig ind i Legionen og forsvinde ud af Frankrig!
Her starter filmen så for alvor og man følger så Van Dammes farefulde færd igennem ørkenen som legionær! Her møder han blandt andet den franske charmør, Guido, den store "action-neger", som jeg ikke kan huske hvad hedder, og den røvirriterende gut (det kommer jeg tilbage til), der går under navnet "The English"! Ja, her har vi jo så et vidunderligt og nyskabende (?) persongalleri der dog også senere bliver krydret med diverse onde sergenter og banditter ("the scum of the earth in my book!")!
Generelt er skuespillet ufatteligt middelmådigt og ingen udviser noget tegn på kæmpetalent, hvilket jo sjældent er nødvendigt for at medvirke i en Van Damme-film, og rent faktisk er den go'e Jean-Claude den bedste skuespiller i filmen!! Det siger ikke så lidt om filmen, men faktisk er han leveringsdygtig med en rolle, der lægger rigtig tæt på det andstændige og faktisk må det siges at filmen her er et af de bedste eksempler på at muskelmanden også kan spille nogenlunde skuespil! Det er godt uden at være prangende og han hev nok ingen Oscars hjem dengang i det herrens år 1998, men det er nu alligevel bemærkelsesværdigt at se ham folde sig ud som andet en machomand! Derimod er den onde sergent, kan heller ikke huske hans navn, spillet elendigt og man tænker aldrig: "puh ha! Han er vel nok ond mod de stakkels soldater!" Næh nej, det er bare pinligt at soldaterne ikke tæver hans røv før han bliver sablet ned af sure arabere!! Dertil skal det siges at jeg for første gang fik den ubehagelige følelse af, at en mandlig skuespiller gik mig på nerverne! Normalt plejer irriterende kvindfolk at sørge for irritationsmomenterne i actionfilm, men her sørgede "The English" aka Mackintosh for det! Aldrig har jeg set nogen mand være så træls og irriterende på film... Heldigvis dør han også tilsidst!!
Og det er netop et af lyspunkterne i filmen! Man kunne nemlig godt have frygtet at når Van Damme spiller hovedrollen (han er endda co-producer) i denne krigsagtigefilm ville det hele hurtigt blive en gang patriotisk bullshit! Men sådan går det slet ikke, for filmen slutter faktisk med at Van Damme er den eneste overlevende (sjovt nok er det lige ham der klarer skærerne, men whatever!). I det afgørende slag bliver de gæve legionærer nemlig krævlet voldsomt af kåde arabere der både kaster med bomber, rider på hest og skyder med kanoner (det er sguda også unfair!!!)
Actionscenerne fungerer det meste af tiden udmærket og der går heldigvis ikke for meget "Arnold" i den! Og det er på trods af, at Van Damme samler en kæmpe, ved andre lejligheder monteret men lad det nu ligge, maskinkanon op og "sprayer" lidt hist og her! Men til gengæld går den i baglås og han rammer ikke en eneste så helt slemt er det skam ikke! Men actionsekvenserne er desværre bare meget ensformige og de går alle sammen ud på at en masse arabarer kommer ridende for fuld udblæsning, bliver skudt og falder af hesten! De første 10 gange er det ok, men når man for 117. gang skal være vidne til en gut der bliver skudt af hesten, "close-up" vel at mærke, har det altså tendens til at blive noget banalt... og kedeligt!!
Men når alt det er sagt er filmen faktisk rimelig god underholdning og hører bestemt til Van Dammes allerbedste film og selvom det muligvis ikke er en uforglemmelig krigsfætterfilm så bliver man siddende hele filmen igennem og den har et rigtig godt og tjept tempo! Historien har iøvrigt fået tilsat lidt "luuuv" i form af Van Dammes gamle kærestesorger! Han udeblev øjensynligt fra sit bryllup med "the luv of his life" og fortryder det så nu! Inden han kom i legionen og havde problemer med de førnævnte "hårde gutter" havde han faktisk arrangeret en tur til Amerika hvor de tilsyneladende skulle have spenderet deres fremtid sammen! Men desværre får Van Damme jo som bekendt bøvl med de "hårde gutter" og bliver nødt til at flygte vha. legionen og derfra kender vi så historien igen! Den sidehistorie virker ikke vildt malplaceret, men også lidt unødvendigt!
Men alt i alt er filmen værd at se, hvis altså der ikke bliver vist andet nævneværdigt i fjernsynet! Og nu når karakteren skal gives er jeg desværre nødsaget til at tage den flossede vending, der om noget er blevet skamridt på disse kanter, i brug for "4 stjerner er muligvis liiige i overkanten, men 3 er bestemt er også for lidt" !!
05/06-2004
