Stor film

Instruktøren Anthony Minghella har formået at omsætte en roman til en ægte storfilm, på samme måde som han i 1996 gjorde det med den ni-dobbelte Oscar vinder Den Engelske Patient. Personligt synes jeg dog, at den er en bedre film end Den Engelske Patient, som jeg synes er alt, alt for lang. Den fornemmelse får man slet ikke med Cold Mountain. Tværtimod gør de konstante skift mellem Inmans rejse og Adas kvaler på hjemmefronten, at historien til bevæger sig i et behageligt tempo, og de barokke og komiske situationer får lige taget toppen af melankolien og rædslerne ind i mellem.

Det er selvfølgelig også i høj grad den meget velbesatte rolleliste der gør filmen så god. Både Nicole Kidman og Jude Law formår, paradoksalt nok, at gøre Ada og Inman troværdige på trods af, at det kan være svært at tro på en så alt opslugende kærlighed på så lille et grundlag. Jude Law blev, ganske velfortjent blevet Oscar nomineret for sin rolle. Det blev Nicole Kidman mærkeligt nok ikke.

Også på billedsiden er der meget at komme efter. Lokationerne er valgt med omhu (dels i Rumænien og dels i USA) og der er kælet for detaljerne. Kampscenerne fra Petersburg er i en klasse for sig: Smukke i al deres grusomhed. Cheffotografen John Seale er heller ikke en Hr. Hvem som helst – han stod også bag kameraet på Den Engelske Patient, som han vandt en Oscar for, og har desuden vundet en lang række internationale nomineringer og priser for film som The Talented Mr. Ripley, Rain Man, The Perfect Storm, Gorillas in the Mist og mange andre. Han er en mand der har forstand på smukke og stærke billeder.

Alt i alt er Tilbage til Cold Mountain en stor film, og en film der vil lande på DVD hylden til mange gode gensyn når den tid kommer.