Burtons planet?

Tim Burtons nyindspilning af Pierre Bojlles kendte roman har flere steder tiltag til noget rigtig godt og anderledes, men på trods af instruktørens særpræg forbliver den overraskende konventionel og kun moderat underholdende. Abernes Planet er Burtons mest upersonlige film, hvor hans ellers så unikke touch kun ses ved den flotte scenografi. Hans skæve humor dukker kun glimtvis op, mens historien om outsideren ikke bliver udforsket nok til min smag. Burton er dog ret skarp i hans beskrivelse af abernes samfund, hvor man ikke kan indgå at få stof til eftertanke.

Danny Elfmans gåsehudsfremkaldende musik trækker helt klart op, mens de fleste skuespillere giver anonyme præstationer. Kun en skræmmende Tim Roth og nuanceret Helena Bonham Carter skinner igennem, og det er på trods af deres heftige lag sminke af vidundermanden Rick Baker. Han har formået at gjort hver abe individuel, hvorved samfundet kommer til at fremstå lettere at relatere til.

Filmen er flot produceret og man bliver udmærket underholdt, i hvert fald kedede jeg mig ikke et øjeblik. Til gengæld lider filmen under tårnhøje forventninger, for Tim Burton er velsagtens Hollywoods mest fascinerende og originale instruktør, så jeg havde helt klart forventet mig noget mere. Men en stor skuffelse blev det heller ikke, og filmen fremstår da heller ikke som en pengesøgende genindspilning af den gamle klassiker, som Hollywood har tendenser til.

(Mange fremragende udledninger i har gjort jer herunder. Mange tak for det.)