total Woo og wauv!
5.0
M:I-2 står i stærk kontrast til Brian De Palmas mere snedig konstruerede Mission: Impossible. Det skyldes actionvisionæren John Woos trang til symbolsk og velkoreograferede balletagtig action, hvor historien er en mild undskyldning for hans legende og virtuose iscenesættelse. Denne film er blandt Woos allerbedste (inklusive hans banebrydende kinesiske film) og en af mine absolutte yndlings actionfilm. Ikke fordi den besidder radikale genrefornyelser, men den er så fermt og overlegen instrueret af Woo, at man kun kan læne sig tilbage og nyde adrenalinshowet. Woo imiteres ofte, sjældent med stor succes, og når Woo er i topform (som han er her) kan han ikke overgås. Det vil aldrig blive filmkunst, men sjældent respekteres og hædres en ren actioninstruktør som Woo. På det seneste er han dog blevet ret så svag (elendige Windtalkers og Paycheck).
Historien er ret banal og forudsigelig. Alligevel flyver de to timer af sted som var det ingenting, og man er blevet beriget med en gennemført actionfilm, der lever højt på dens tempo og flotte fotografering. Woos film bilder os ofte ind, at der er mere i dem, end man først skulle tro, uden at det bliver prætentiøst for ham. Broken Arrow havde det ikke, mens Face/Off faktisk besad en stærkere eftertænksomhed end som så. På trods af de imperialistiske undertoner, den overraskende troværdige kærlighedshistorie og de mange symbolske hentydninger er M.I-2 jo ikke mere end en yderst velfungerende actionfilm. En scene fanger dog den overordnede genialitet fra Face/Off. Akkompagneret af Hans Zimmers følelsesladede og gåsehudsfremkaldende musik står filmens første egentlige actionscene (Hunts destruktionsforsøg i laboratoriet) som ophøjet genial og fængende, så smukt iscenesat og udført, at jeg næsten fik tårer i øjnene. Bare den scene ville værdige filmen 6 stjerner (jeg kan ikke udtrykke hvor uhæmmet perfekt jeg finder den), men i slutningen går der for meget af Cruises heltedåd i det hele.
Tom Cruise virker knap så veloplagt her, som han gjorde i den første film, men er nu en udmærket actionman. Bedre er absolut skønne Thandie Newton, som måske ikke besidder mange nuancer, men godtgør det med hendes naturlige karisma og tilstedeværelse. Til gengæld falder den ellers talentfulde Dougray Scott igennem i en tam skurkerolle. Woo arbejder meget med forskelle og fællestræk hos hans skurke og helte i film, men forsøget med at opsætte Cruise som Scotts nemesis virker lidt påtaget og det endelige opgør er en smule vattet. Som førnævnt virker kærlighedshistorien dog upåklageligt, ikke mindst på grund af kemien mellem Cruise og Newton. Ligeledes opbygger Woo en romantisk stemning de mest uforudsigelige steder (blandt andet en katten-efter-musen leg i bil).
Dens svage sider til trods er M:I-2 en superunderholdende og mindeværdig actionfilm, noget der sjældent ses fra Hollywood. Skal dog ikke ses som en fortsættelse af De Palmas mere udspekulerede første film, men mere som en selvstændig og meget anderledes film. 5 stjerner og en stor pil op fra mig.
Historien er ret banal og forudsigelig. Alligevel flyver de to timer af sted som var det ingenting, og man er blevet beriget med en gennemført actionfilm, der lever højt på dens tempo og flotte fotografering. Woos film bilder os ofte ind, at der er mere i dem, end man først skulle tro, uden at det bliver prætentiøst for ham. Broken Arrow havde det ikke, mens Face/Off faktisk besad en stærkere eftertænksomhed end som så. På trods af de imperialistiske undertoner, den overraskende troværdige kærlighedshistorie og de mange symbolske hentydninger er M.I-2 jo ikke mere end en yderst velfungerende actionfilm. En scene fanger dog den overordnede genialitet fra Face/Off. Akkompagneret af Hans Zimmers følelsesladede og gåsehudsfremkaldende musik står filmens første egentlige actionscene (Hunts destruktionsforsøg i laboratoriet) som ophøjet genial og fængende, så smukt iscenesat og udført, at jeg næsten fik tårer i øjnene. Bare den scene ville værdige filmen 6 stjerner (jeg kan ikke udtrykke hvor uhæmmet perfekt jeg finder den), men i slutningen går der for meget af Cruises heltedåd i det hele.
Tom Cruise virker knap så veloplagt her, som han gjorde i den første film, men er nu en udmærket actionman. Bedre er absolut skønne Thandie Newton, som måske ikke besidder mange nuancer, men godtgør det med hendes naturlige karisma og tilstedeværelse. Til gengæld falder den ellers talentfulde Dougray Scott igennem i en tam skurkerolle. Woo arbejder meget med forskelle og fællestræk hos hans skurke og helte i film, men forsøget med at opsætte Cruise som Scotts nemesis virker lidt påtaget og det endelige opgør er en smule vattet. Som førnævnt virker kærlighedshistorien dog upåklageligt, ikke mindst på grund af kemien mellem Cruise og Newton. Ligeledes opbygger Woo en romantisk stemning de mest uforudsigelige steder (blandt andet en katten-efter-musen leg i bil).
Dens svage sider til trods er M:I-2 en superunderholdende og mindeværdig actionfilm, noget der sjældent ses fra Hollywood. Skal dog ikke ses som en fortsættelse af De Palmas mere udspekulerede første film, men mere som en selvstændig og meget anderledes film. 5 stjerner og en stor pil op fra mig.
08/06-2004
