Klichéfyldt katastrofefilm

Indeholder spoilers, så pas på!://

Jeg lod her til aften mig selv overtale til at gå i biffen og se "the Day after tomorrow". Her er hvad jeg var vidne til:

På den positive side: Scenerne var ikke så pinlige, som jeg havde forventet og f.eks. blev vi skånet for de helt store patriotiske taler og andet godt, som man er vant til fra Emmerich´s film. Det gjorde også, at jeg ikke blev direkte irreteret af at se filmen, mens den stod på.

Derudover indeholdt filmen som forventet nogle spektakulære effekter, som skal ses på et stort lærred.


På den negative side:

Selvom effekterne var flotte, så synes jeg ikke, at de var bedre end dem vi allerede har set i film som "Independence Day", "Armageddon", "Twister", "Volcano" og adskillige andre af denne type film.

Filmen indeholder selvfølgelig de klichéer, som man kunne forvente af en film som denne:
Ulvene bryder ud af zoo - hmmm, gad vide om det får betydning senere i filmen. Som KL også nævner, så virker det som om, at det bare er blevet sat ind, for at få lidt ekstra spænding i den scene. Et billigt trick og scenen kommer til at virke lidt som et rip off af scenen i "Jurassic Park", hvor de to børn gemmer sig for Raptorerne i køkkenet.

Quaid´s kompagnoner insisterer på at komme med, når han skal ud for at redde sin søn - hmmm, sker der måske så noget med nogle af dem, så vi kan få en rørstrømsk scene?? (Hørte jeg nogen sige startscenen i "Vertical Limit"?)

Da der ikke er lige så mange af klichéerne som normalt, så kan man måske se igennem fingre med det og selv hvis man ser igennem fingre med, at det er rimelig godt klaret, at Quaid og følge tager det meste af turen fra Washington til New York til fods i det vejr, så er der dog en meget stor detalje, som jeg synes virker latterlig. Nemlig den sekundære handling: Quaid tager den lange tur igennem det vejr helvede til New York for at hente sin søn og følge. Da de endelig når frem, så tilkalder bare de hjælp over Quaid´s radio for at få nogen til at komme og hente dem.
Hvis Quaid var så kløgtig, så havde han nok forudset, at vejret på et tidspunkt ville aftage og at de så stille og roligt kunne hente hans søn og de andre på bibloteket.
Det virker bare latterligt på mig. Her kæmper de for at nå hen til hvor sønnen er og så er det ikke engang Quaid, som fører dem i sikkerhed. Næææh de tilkalder da bare en helikopter. Hmmm hvorfor ikke bare flyve fra Washington Quaid? Du vidste jo hvor de var?

En anden ting der undrede mig efter at have set filmen var, hvad skete der med Englænderne? Man hørte at de nok ikke slap ud i live, men hvorfor bruge så lang tid på dem, når vi alligevel ikke får konklusionen på hvad der skete med dem? De skålede i Whiskey og det var det?

Bær over med mig, hvis jeg har misset nogle detaljer, for mit problem med denne film var som tidligere nævnt ikke at den var konstant pinlig at overvære, som jeg havde forventet, men at jeg til tider kedede mig bravt.
Emnet havde været interessant at se blive behandlet på en mere seriøs måde på Discovery eller høre om i en Geografi time. Som underholdning bliver det lidt kedeligt, synes jeg. Måske er jeg bare ikke vild nok med disse katastrofefilm, da jeg synes at jeg fik nok med de to ældre af slagsen "Jordskælv" med Charlton Heston og "Det tårnhøje helvede" med Steve McQueen.

Siden da er effekterne blevet forbedret, ja men det er den samme historie om og om igen: En natur katastrofe er igang med at tage sit indtog, de høje herre lytter ikke før det er næsten for sent, vores hovedperson (en videnskabsmand) ved noget som andre ikke ved og efter at katastrofen er indtruffet, så følger vi en lille gruppe menneskers kamp for overlevelse.
Det manuskript må snart være slidt op.

Filmen får to stjerner og overraskede mig ved at være lidt mindre pinlig end mange af Emmerich´s andre film. Derimod var den mere kedelig end jeg havde forventet. Ellers havde den måske sneget sig op på tre stjerner.

Dennis Quaid har medvirket i langt bedre film end denne her, som f.eks. "Savior". Jake Gyllenhaal vil nok også mere blive husket for sin præstation i "Donnie Darko" end for denne her.

Folk med hang til katastrofefilm og flotte special effects vil nok finde den mere underholdende end mig. Det er bare ikke nok for mig, når den sekundære handling som udspiller sig igennem de mennesker, som vi følger, er så tynd.

Efter præsidentens tale til sidst, kunne man måske udlede, at dette var en propaganda film, hvis budskab var, at der bare skal en naturkatastrofe til, (som driver os på flugt sydpå) for at forene os med vores brødre i Syd (Mexico for Amerikanernes vedkommende og mellemøsten for Europas).

Det vil jeg lade være med og blot konstatere, at det mest underholdende for mig i denne film, var det paradoksale i, at se Amerikanerne flygte over grænsen til Mexico. Det kan man kalde skæbnens ironi.