fin livshistorie

4.0
The Story of Us er en velspillet dramakomedie af Rob Reiner, der har stået bag nogle af de allermest kendte romantiske komedier. Selvom denne film er sjov så går det ikke ud over dens troværdighed og bliver til ren farce. På realistisk vis fremsættes den ægteskabelige status som ikke ren fryd og gammen, noget som vi vel alle kan nikke genkendende til på den ene eller anden måde. Bruce Willis er velspillende i en af hans bedre roller, mens Michelle Pfeiffer (kan ikke klare hende) nok også er velvalgt som lettere neurotisk og irriterende hustru. Med en sindrig ro fortæller Reiner sin historie med en stor portion befriende, men naturlig humor og enkle midler. Seværdig og varm fortælling, der både rører og får en til at trække på smilebåndet.
The Story Of Us