©the Basketball diaries©
5.0
Baseret på en rigtig historie følger vi her Jim Carroll. En lovende ung storby profet og basketball spiller. Blændende godt spillet af Leonardo Di Caprio. Vi følger hans drømme og fremtidsønsker og hans stofmisbrug, som hiver ham væk fra stien han er på og ind i mørket.
Filmen er et rørende og velspillet drama, som udspiller sig i gaderne af New York (Deraf den alternative titel).
Selvom jeg ikke er så vild med Di Caprio, så må jeg tage hatten af for ham her. Han gør det virkelig bravt og dette er uden tvivl hans bedste præstation, næst efter hans præstation i "What´s eating Gilbert Grape".
Udover Leo ses også Mark Wahlberg, Lorraine Braco (fra "Goodfellas") og Ernie Hudson.
Desværre er filmen kommet til at stå lidt i skyggen af, at der er en drømmescene i filmen, som efter sigende skulle have inspireret den unge gruppe mennesker, der kaldte sig "Trench coat maffia" som skød og dræbte en masse elever og lærere på deres skole i USA for en 5 års tid siden.
I scenen ser man Leo komme gående i slowmotion i bedste "terminator" stil ind på sin skole iført en trench coat og gå ind i sit klasselokale og begynde at skyde sin klassekammerater og læreren, mens hans "rigtige" venner sidder og griner.
Drømmen er selvfølgelig et udtryk for den frustration Leo føler over sit eget liv og over de hårde katolske præster som underviser på skolen og hans klassekammeraters manglende "nosser" til at sætte sig op imod dem, som han selv gør og deres dydsmønster-væremåde. Ja og i det hele taget det hykleri som er på skolen, som bl.a. personificerer sig ved deres basketball træner (Bruno Kirby), som er vild efter at få lov til at være alene med Leo ude under bruseren. (Så behøver jeg vist ikke sige mere).
At en flok forvirrede knægte så har følt sig inspireret af denne scene er selvfølgelig tragisk, men det er ikke filmens skyld. For at gøre det de har gjort, så skal man være godt syg i låget. Det kan filmen jo ikke beskyldes for at have gjort dem og derfor kunne de have været blevet inspireret af hvad som helst.
Meget realistisk og nærvær film.
Filmen er et rørende og velspillet drama, som udspiller sig i gaderne af New York (Deraf den alternative titel).
Selvom jeg ikke er så vild med Di Caprio, så må jeg tage hatten af for ham her. Han gør det virkelig bravt og dette er uden tvivl hans bedste præstation, næst efter hans præstation i "What´s eating Gilbert Grape".
Udover Leo ses også Mark Wahlberg, Lorraine Braco (fra "Goodfellas") og Ernie Hudson.
Desværre er filmen kommet til at stå lidt i skyggen af, at der er en drømmescene i filmen, som efter sigende skulle have inspireret den unge gruppe mennesker, der kaldte sig "Trench coat maffia" som skød og dræbte en masse elever og lærere på deres skole i USA for en 5 års tid siden.
I scenen ser man Leo komme gående i slowmotion i bedste "terminator" stil ind på sin skole iført en trench coat og gå ind i sit klasselokale og begynde at skyde sin klassekammerater og læreren, mens hans "rigtige" venner sidder og griner.
Drømmen er selvfølgelig et udtryk for den frustration Leo føler over sit eget liv og over de hårde katolske præster som underviser på skolen og hans klassekammeraters manglende "nosser" til at sætte sig op imod dem, som han selv gør og deres dydsmønster-væremåde. Ja og i det hele taget det hykleri som er på skolen, som bl.a. personificerer sig ved deres basketball træner (Bruno Kirby), som er vild efter at få lov til at være alene med Leo ude under bruseren. (Så behøver jeg vist ikke sige mere).
At en flok forvirrede knægte så har følt sig inspireret af denne scene er selvfølgelig tragisk, men det er ikke filmens skyld. For at gøre det de har gjort, så skal man være godt syg i låget. Det kan filmen jo ikke beskyldes for at have gjort dem og derfor kunne de have været blevet inspireret af hvad som helst.
Meget realistisk og nærvær film.
05/01-2005
