Realisme og eventyr

Ikke verdens største boksefilm, men OK i en genre (sportsfilm), der sjældent kan overbevise et publikum, der ved noget om sport - og ikke tiltrækker andre end de, der interesserer sig for sport. Catch 22.
Meg Ryan er som altid god, skildringen af det amerikanske, professionelle bokse-miljø er usminket og troværdig.
Som historie, som (endnu) en fortælling om en skævert, der slår igennem i et 'forkert' miljø er filmen lige så forudsigelig og genkendelig, som den er kontant underholdende. Her er det en kvindelig boksepromotor som møver sig ind i den chauvenistiske mandehørm med en hårdtslående neger i 'stalden'.
Ingen spilder tid på at gætte slutningen, men derfor kan man godt nyde et jordnært, klassisk drama - delvist baseret på virkeligheden.
Ik' så ringe endda!
Det er oven i købet noget så sjældent som en m/k boksefilm.