var engang god
3.0
Manuskriptforfatteren Gregory Allen Howard havde i sin tid svært ved at få finansieret sit manuskript omhandlende den virkelige historie om Titans, et high school football team, der i 70’erne var det første hold, som spillede med blandede racer. Forståeligt nok, for på papiret må historien nok have virket som en kæmpekliche af den virkelig slidte slags. Det er den da også på film, men takket være instruktøren Boaz Yakin, der lavede den eftertænksomme Fresh, er Titans blevet til et stedvis fængende drama, som kunne have været så meget dårligere. Med den magtfulde producer Jerry Bruckheimer bag sig er det ikke underligt, at filmen forholder sig så let til virkeligheden. Ikke fordi jeg var der, men det er en umulighed, at de interne gnidninger og racisme kunne løses ved hjælp af en gammel krigshistorie. Yakins intentioner har været reelle, ingen tvivl om det. Men med så elendigt et manuskript som rygrad har han ikke haft mulighed for at lave en rigtig god film, hvorved Titans ender som en halvhjertet fortælling om racismens grimme ansigt.
Filmens største problem er dens forsimplede fremstilling af næsten alle problemstillinger. Alt had og mistro kan forsvinde ved hjælp af sang og musik og lidt glædestaler. Den holder ikke, ikke engang på film. Derved bliver filmen aldrig troværdig, og det er da et kæmpe problem, da den er baseret på en autentisk historie. Denzel Washington viser minimum nuancer og interesse i en tør og klichefyldt rolle, mens den ellers udmærkede Will Patton er endnu mere anonym i en forudsigelig birolle. Bedre er de unge skuespiller, der tydeligvis glæder sig over at være medvirkende i en alt for kommerciel præget film, der ikke kan eller vil støde nogen. For det er jo en fortælling om menneskets gode sider og medfødte vinderegenskab.
De meget negative ting til side så er Titans et velmenende drama, konstrueret så det rammer det brede publikum, som kan forlade forestillingen med en veltilpas smag i munden. Hvis filmen havde vist noget mere n….r kunne den have været bedre. Men den insisterer på at være så positiv opstemt, at det ødelægger oplevelsen. Kunne dog rigtig godt lide dens nostalgiske musik.
Filmens største problem er dens forsimplede fremstilling af næsten alle problemstillinger. Alt had og mistro kan forsvinde ved hjælp af sang og musik og lidt glædestaler. Den holder ikke, ikke engang på film. Derved bliver filmen aldrig troværdig, og det er da et kæmpe problem, da den er baseret på en autentisk historie. Denzel Washington viser minimum nuancer og interesse i en tør og klichefyldt rolle, mens den ellers udmærkede Will Patton er endnu mere anonym i en forudsigelig birolle. Bedre er de unge skuespiller, der tydeligvis glæder sig over at være medvirkende i en alt for kommerciel præget film, der ikke kan eller vil støde nogen. For det er jo en fortælling om menneskets gode sider og medfødte vinderegenskab.
De meget negative ting til side så er Titans et velmenende drama, konstrueret så det rammer det brede publikum, som kan forlade forestillingen med en veltilpas smag i munden. Hvis filmen havde vist noget mere n….r kunne den have været bedre. Men den insisterer på at være så positiv opstemt, at det ødelægger oplevelsen. Kunne dog rigtig godt lide dens nostalgiske musik.
13/06-2004
