Skal De Have Cola Til?

På grund af den globale opvarmning, smelter indlandsisen, golfstrømmen ændrer sig og skaber en ny istid på den nordlige halvkugle, og det inden for meget kort tid.

Med film som ”The Core” i baghovedet kunne man godt frygte hvad en uoriginal og superkommerciel instruktør som tyske Emmerich diskede op med til en genre, der i mange år har været plaget af de værste og mest opblæste klicheer man kan finde på film, særligt med tanke på at Emmerich ofte gør sine film til nogen af de mest propaganderende og pinligt patriotiske omgang amerikansk sludder (som i ”ID4”, der dog er så langt ude at det nærmest er sjovt). Det skal dog siges, at alt dette til trods, så har Emmerich også formået at holde et vist underholdningsniveau i sine film (om ikke andet på grund af budgettet). Og heldigvis har han også i denne her forstået at gøre den fængende, trods mange kritikpunkter, og få det til at virke underholdende på en stor skala, hvis man altså kan klare sådanne skematiske popcornsproduktioner som her er tale om.

Kan man det, så er ”The Day After Tomorrow” altså et af de bedre bud på en seværdig katastrofefilm med sine overdådige effekter, indimellem medrivende spænding og de mange sympatiske skuespillere, i en i øvrigt godt fortalt historie, der dog har sine huller og forklaringsproblemer. Den er på ingen måde hverken fornyende eller særligt original (medmindre man regner kritikken af USA for originalt), og de flotte effekter minder ofte om dem man så i ”ID4”, måske bare et lille takt bedre. Vi finder også mange, hvis ikke næsten alle de typiske klicheer i denne genre. Men alligevel lever den heldigvis ikke helt op til ens værste fordomme, måske fordi den ikke er så kvalmende patosfyldt og rørstrømsk som man kunne frygte.

Historien om videnskabsmanden (eller sådan) der advarer mod hvad der er ved at ske, hvis vi intet gør, og hvor magthaverne ikke tager ham seriøst og vender det døve øre til, er set mange gange før, så den kunne vi måske godt have været foruden. Heldigvis har Emmerich klogelig valgt ikke at bygge hele filmen op om det der skal komme, men mere om det der kommer og følgerne, så vi ikke skal trækkes igennem uendelige diskussioner om det vi alle ved vil ske, nu også sker. Katastrofen sker ret hurtigt og så kører filmen derfra, og vi følger så en gruppe menneskers kamp for at overleve og det fungerer egentlig helt godt. Dette er der selvfølgelig heller intet nyt i, det har vi set i andre af denne type film flere gange igennem tiderne, men det er nu alligevel rart at slippe for en spændingskurve om det nu også vil ske, når vi jo ved det sker, det havde næppe været spændende.

Man kan så kritisere og stille mange spørgsmål til plottet, som turen til fods til New York, der hverken er videre rationel, også selv om forældre næppe er rationelle når det gælder om at redde deres børn, eller plausibel. Man kan også kritiserer at filmen nærmest har en klinisk renset dialog, som selvfølgelig er gjort for at så mange som muligt kan være med uden at blive stødt. Historien kommer også lige let nok hen over de mange millioner ofre og deres efterladte, der ville have været ved sådan en katastrofe. På de områder er filmen for renskuret og konservativ.

Episoden med ulve angrebet, som nogle har kritiseret, finder jeg derimod okay (hvordan de så har overlevet flodbølgen, det kunne jo selvfølgelig lade sig gøre, men alligevel). Den er klart bare sat ind for at skabe spænding og action. Men da dette ikke er dybsindigt dramatik, men ren underholdning, så tager jeg gerne dette med. De computerskabte ulve er imidlertid ikke godt lavet, de er tæt på at ligne varulven fra ”Van Helsing” filmen, frem for ægte levende og naturalistiske ulve og det passer ikke ind i rammerne for filmen. Men som spændingssekvens fungerer det hele nu alligevel, hvis man kan leve sig ind i det.

Det er også herligt at se, for en gangs skyld, at amerikanerne er magtesløse, må flygte for livet og have hjælp af andre lande (Mexico) for at klare den, mens kritikken vender indad på USA’s egen miljøpolitik. Kritikken af USA’s miljøpolitik og de flygtende amerikanere kan måske virke letkøbt og populistisk, også selvom det i en stor kommerciel Hollywood produktion er forholdsvis usædvanligt. Men Emmerich har jo så tegnet et nydeligt og patriotisk billede, af næsten alle de menige amerikanere vi følger som store helte, og på den måde opvejet det lidt. Det har jo aldrig været det største problem, for den menige amerikaner at sluge kritik af dens egent politiske system, det ser vi jo i mange film, det skal dog helst komme fra amerikanerne selv, men der har de måske glemt at Emmerich er tysker. Til gengæld er kritikken så direkte, at den ikke er til at tage fejl af, uanset hvor man kommer fra, og det er også sjældent at det ikke ender med at amerikanerne selv klarer deres problemer.

Filmen formår også at holde de ellers oppumpede og rørstrømske dialoger og skuespil på et niveau der er til at holde ud. Både Quaid og Gyllenhaal, der siger han tog rollen på grund af at filmen påpeger disse globale miljøproblemer, giver afdæmpede, jordnære og også sympatiske præstationer, i roller deres ellers ofte er ufrivillige komiske. De underdramatiserer deres indimellem enfoldige replikker, så de ikke alle lyder så forfærdelig kvalmende som de ofte gør i disse film. Jeg skal derimod blankt indrømme, at den tale som den amerikanske vicepræsident holder til sidst, var tæt på at give mig brækfornemmelse, særligt fordi filmen selv tog den så alvorligt. Havde den bare haft en ironisk distance, så havde jeg sku købt den, når jeg sammenligner med det pis præsident Bush evigt og altid lukker ud.

Ellers må jeg sige, at selv om historien og dens baggrund måske ikke ligefrem er realistisk eller troværdig, så er det ikke grebet helt ud af den blå luft. Det er nu ikke det der gør filmen seværdig eller god. Det bliver den på grund af de brillante og enormt overdrevne effekter, den flotte billedside, selv om den er ret konventionel, de sympatiske skuespillere og de medrivende actionscener, selv om der ikke var så mange som man kunne forvente. Jeg kedede mig aldrig med denne omgang luftige popcornunderholdning.