førsteklasses underholdning

5.0
Fortsættelsen til Jurassic Park viser en mere legesyg og langtfra så seriøs Steven Spielberg i humoristisk topform, hvor den videnskabelige og eftertænksomme del fra den første film er blevet udskiftet med drønspændende klimaks efterfølgende klimaks og lige på og hård action. Man har på fornemt vis kreeret en historie, der troværdigt kører videre fra den første film, men her er det mere en undskyldning for at imponere publikum med flotte effekter og sikker instrueret spænding. Jeff Goldblum er nu blevet hovedpersonen, og han gør det rigtig og er mindre irriterende her. Ellers er der ret anonymt spil fra de medvirkende, hvor de fleste bare skal stå til skue for dinosaur-føde.

Spielberg underholder så effektivt, at man helt glemmer, at The Lost World ikke er nær så god som Jurassic Park og at få scener er direkte kopier. Spielberg er dog blevet mere blodig og ondskabsfuld i løbet af årene, hvor bl.a. en civil må lade livet fordi en dør skal trækkes i stedet for at skubbes for at åbne. Lettere grotesk og sort, ikke altid morsomt, men typisk Spielberg-detaljer, der gør ham til en sand mester. En tredje film er serien var unødvendig, og Jurassic Park 3 (instrueret af Joe Johnston) er da også en slem skuffelse. Se derfor Spielbergs 2 film, for der er både intelligent og medrivende underholdning.
The Lost World