Hidtil bedste Harry Potter

Med en ny instruktør ved roret var jeg noget bekymret for 'Harry Potter og fangen fra Azkaban', dels fordi jeg ikke vidste om Cuarón kunne fange samme stemning som Columbus, og dels fordi jeg holder meget af bogen, som jeg mener er langt bedre end sine forgængere - da den udkom var den så spændende, at man faktisk læste de to første bare for at læse nr. 3.

Men selv om der med hård hånd er klippet ting ud fra bogen (ingen Quidditch-triumf for Wood, ingen forklaring på, hvem der egentlig har lavet det magiske kort og ingen Cho), så fungerer filmen stadig nærmest perfekt.

Mest spændt var jeg på David Thewlis som Lupin og Gary Oldman som Sirius Black. De er begge dygtige skuespillere, om end især Thewlis altid har været undervurderet, men om de kunne fylde disse roller var en anden sag. Men Thewlis kan vist kravle et par trin op af rangstigen over gode skuespillere, for hans udgave af Lupin er efter min mening perfekt - han er præcis som jeg forestillede mig Lupin.

Gary Oldman gør det godt, men han er faktisk mest skræmmende i starten, hvor han kun er en gal og skummel man på en magisk plakat. Han er mindre skræmmende, når man først møder ham. Til gengæld er dog for god en skuespiller til, at han lader visse scener blive for rørstrømske, også selvom det let kunne være sket.

Og det er da også på skuespillets front, at man mest må rose filmen. Der har været megen snak om, at Radcliffe, Watson og Grint var ved at være for gamle til rollerne som Harry, Hermione og Ron, men jeg håber faktisk, man beholder dem hele vejen igennem, for jeg tvivler voldsomt på, at man kan finde andre unge skuespllere, der kan gøre det så godt som her. Især i de mere rolige scener med Harry og Lupin overbeviser både Radcliffe og Thewlis i deres skuespil med den største selvfølgelighed, og det bliver ikke let for at skulle leve op til.

Andre skuespillere er også hårdt prøvet, fordi de kun har meget få scener i filmen. Det gælder f.eks. Maggie Smith som McGonagall og Robbie Coltrane som Hagrid. Michael Gambon er derimod lidt intetsigende som den nye Dumbledore (efter Richard Harris' tragiske død). Masser af roser må man dog især give Alan Rickman, der i rollen som Snape kun har få sekunder til at overbevise, men alligevel ejer lærredet, når han træder frem. Her er en mand, der kan få mig til at gyse bare ved at sige "three-hundrend-and-ninety-four!" Respekt!

Med de følelsesmæssige forviklinger og intriger kunne filmen meget let været blevet sentimental i perioder, som f.eks. da Harry hører, at Sirius Black forrådte hans forældre, men også her undgår Radcliffe at overspille, og det er faktisk en vanskelig scene at få til at fungere rigtigt på film. Når Harry Potter for længst er slut, så vil Daniel Radcliffe stadig være en anerkendt skuespiller. Respekt til Maggie Smith for at se hans talent så tidligt.

Min største 'skuffelse' ligger i min tvivl henimod slutningen, hvor jeg ikke synes, det er en varulv jeg ser. Men det er jo en smagssag. Ellers er effekterne flotte og medrivende, især i scenen hvor Harry tager en ufrivillig flyvetur på hippogriff er man virkelig med i hans eufori.

Bogen er efter min mening siden blevet overgået af nr. fem (Fønix-ordenen), men det her er det bedste Harry Potter vi endnu har set på film. Ganske som bogen tager filmen et par skridt fremad og bliver mere moden - det er stadig en ungdomsfilm, men ikke længere en ren børnefilm, hvilket netop også var tilfældet med bogen. J.K. Rowling lader sine personer vokse lidt op i bøgerne som tiden går (den femte bog er skrevet for et noget mere modent publikum end de to første), og det er rart at se, at man også forstår det i filmen. Især når det er så vellykket, velspillet og medrivende som her. Men at sige den skal ses er vel overflødigt... 'Harry Potter og fangen fra Azkaban' sniger sig lige præcis op på den femte stjerne.