genistreg ifølge mig
5.0
Alle dem som mener, at amerikanske krigsfilm ikke består af andet end patriotisk selvophøjelse og regulær propaganda burde se Three Kings og få den alternative version. Filmen har ikke fået bare brøkdelen af den opmærksomhed, som den åbenlys fortjener. Det skyldes nok dens lettere kontroversielle fremstilling af de amerikanske soldater som helt almindelige mennesker på grænsen til det amoralske. Ikke helte, men soldater, der finder næstekærligheden og hjælper mennesker, som de ikke kender. Derfor bliver slutningen hverken kvalmende heltedyrkelse eller til ren patos, men dejlig opløftende på grund af filmens skildring af gode mennesker, der følger hvad de mener er det rette valg. Three Kings er naturalistisk og realistisk, ikke mindst på grund af dens billeder af ”fjenderne” som ikke ren ondskab eller umenneskelighed. Wahlbergs karakter lader nåde falde over hans torturgerningsmand fordi han kan se sider af sig selv i ham. Omvendelsen fra torturoffer til magtmand er formidabel afdæmpet iscenesat og uhyggelig troværdigt.
Instruktøren David O´ Russell har kun stået bag et par skæve og smalle dramakomedier, og det er velsagtens derfor han ikke lader sig rive med af smarte effekter og storladenhed, men hele tiden har fokus på fortællingen. Three Kings er uhyre stramt instrueret, og Russell er gået fra praktisk talt ukendt til indflydelsesrig. Desværre er han langtfra produktiv, og den søde ventetid er for meget. Russell har allieret sig med et spændende cast, hvor George Clooney forudsigeligt nok er fremragende i hovedrollen. Ligeledes er Mark Wahlberg og især den tidligere rapper Ice Cube velvalgte, mens den særegne instruktør Spike Jonze (Being John Malkovich og Adaption) er hele filmen værd i en morsom, men tragisk birolle.
Satiren er tydeligst i filmens første halvdel og er næsten ved kamme over, men heldigvis lader Russell hurtigt fortællingen udfolde sig spændende og medrivende. Hvad der virkelig er imponerende ved Three Kings er den unikke stil, som på intet tidspunkter bliver dominerende eller påtrængende. Den er med til at opretholde følelsen af semi-dokumentarisme, hvor især den fornyende belysning, der fremhæver kontraster, er fascinerende og skræmmende på samme tid. Jeg får en hel tør smag i munden hver gang jeg ser filmen, så naturalistisk er det. Russell er ikke en respektløs imitator, og på grund af hans kompromisløse instruktion burde filmen virkelig have vækket mere opmærksomhed.
Man kan se Three Kings som provokerende anti-krigsfilm, fascinerende og intelligent underholdning eller visuelt mesterværk. Alle ting passer til den, for den er virkelig helt unik. Og så fortjener den altså kultstatus bare på grund af dens geniale sammenfletning af soldaternes flugt og Chicagos If You Leave Me Now. Så sindssyg godt udført at jeg fik gåsehud.
Marginal tæt på de seks stjerner og yderst mindeværdig.
Instruktøren David O´ Russell har kun stået bag et par skæve og smalle dramakomedier, og det er velsagtens derfor han ikke lader sig rive med af smarte effekter og storladenhed, men hele tiden har fokus på fortællingen. Three Kings er uhyre stramt instrueret, og Russell er gået fra praktisk talt ukendt til indflydelsesrig. Desværre er han langtfra produktiv, og den søde ventetid er for meget. Russell har allieret sig med et spændende cast, hvor George Clooney forudsigeligt nok er fremragende i hovedrollen. Ligeledes er Mark Wahlberg og især den tidligere rapper Ice Cube velvalgte, mens den særegne instruktør Spike Jonze (Being John Malkovich og Adaption) er hele filmen værd i en morsom, men tragisk birolle.
Satiren er tydeligst i filmens første halvdel og er næsten ved kamme over, men heldigvis lader Russell hurtigt fortællingen udfolde sig spændende og medrivende. Hvad der virkelig er imponerende ved Three Kings er den unikke stil, som på intet tidspunkter bliver dominerende eller påtrængende. Den er med til at opretholde følelsen af semi-dokumentarisme, hvor især den fornyende belysning, der fremhæver kontraster, er fascinerende og skræmmende på samme tid. Jeg får en hel tør smag i munden hver gang jeg ser filmen, så naturalistisk er det. Russell er ikke en respektløs imitator, og på grund af hans kompromisløse instruktion burde filmen virkelig have vækket mere opmærksomhed.
Man kan se Three Kings som provokerende anti-krigsfilm, fascinerende og intelligent underholdning eller visuelt mesterværk. Alle ting passer til den, for den er virkelig helt unik. Og så fortjener den altså kultstatus bare på grund af dens geniale sammenfletning af soldaternes flugt og Chicagos If You Leave Me Now. Så sindssyg godt udført at jeg fik gåsehud.
Marginal tæt på de seks stjerner og yderst mindeværdig.
18/06-2004
