©Anderledes krigsfilm©

5.0
De Palma´s intense skildring af Vietnam krigens grimme ansigt. Denne gang med Amerikanerne som de sorte får.

En Amerikansk deling kidnapper og voldtager en Vietnamesisk pige. En nægter dog at deltage og beslutter sig for, at resten af delingen skal stilles til ansvar for deres handlinger.

Blændende skuespil af Michael J. Fox, men især Sean Penn bør fremhæves for sin præstation som en af de mest utiltalende personer set på film. Fremragende skuespil.

Selvom vi har set dette emne taget op utallige gange, så får vi det her pakket ind på en anden måde. Ros til skuespillerne for at have valgt at medvirke i denne film, da det hurtigt kunne have skadet deres omdømme i Hollywood, da Vietnamkrigen jo er et ømtåleligt emne for mange Amerikanere, som sikkert ikke bryder sig om, at se deres helte blive fremstillet på denne måde.

Budskabet er set før, men alligevel formår De Palma at levere en stærk film, som indimellem får en til at glemme de mange andre af slagsen, som man har set gennem tiden.

(Igen tak til Scope for at tage anmodningen op)
De kaldte os helte