..Bond med ekstra elegance..
4.0
Hvis der er én ting John McTiernan har slået fast, så er det at han kan levere hæsblæsende action i den absolut mest underholdende ende af skalaen. ”Die Hard” og ”Predator” taler vist for sig selv. ”The Last Actionhero” var også en omgang udmærket underholdning, dog knap så imponerende som de to førnævnte.
Men ind i mellem bevæger McTiernan sig udenfor actiongenren, og det medfører ofte nogle langt mere ujævne resultater. ”The 13th Warrior” fandt jeg personligt ganske middelmådig og ”Medicine Man” var en ret tvivlsom affære. Og værst af alt er genindspilningen af ”Rollerball” – en noget nær uudholdelig omgang amatørarbejde!
Men med genindspilningen af det gamle Steve McQueen-hit ”The Thomas Crown Affair” synes jeg personligt, at McTiernan har fabrikeret sin mest vellykkede film (udenfor actiongenren vel at mærke).
I hovedrollen som Thomas Crown glimrer Pierce Brosnan med en uhørt nonchalance og usædvanlig gennemført playboy-attitude. Rollen har nok ikke krævet den store research, da karakteren i høj grad kan betegnes som en modificering af selveste James Bond-karakteren - knap så mange platte vittigheder og tju-bang, men lighederne er stadig mange.
Denne anden hovedrolle besættes af Rene Russo, der spiller dusørjægeren Catherine Banning. Personligt synes jeg ikke, at Rene Russo hører til blandt de smukkeste kvindelige stjerner, (hvilket filmen på nogle områder næsten forudsætter) men hendes præstation i filmen kan jeg nu ikke kritisere synderligt. Og det er sikkert en forudsætning for at finde filmen vellykket, eftersom store sekvenser afhænger af netop dialogen og samspillet mellem Russo og Brosnan. Personligt synes jeg, at samspillet er overordentligt imponerende. Brosnan og Russo slår gnister lige fra det første møde, til den ligeledes veludførte afslutning. Det eneste der generede mig en smule, var at Brosnan hele tiden bevarer overtaget, og egentlig på intet tidspunkt oplever større uforudsete konflikter. For grundlaget for Crown og Bannings forhold er jo netop, at hun skal fungere som en værdig modstander, der kan matche den intelligente forretningsmand. På den anden side er det ikke direkte essentielt for filmen, da samspillet, som tidligere nævnt, fungerer utrolig godt!
På birollesiden klarer stabile Denis Leary sig glimrende som betjenten McCann med alle hverdagsproblemerne. Denne karakters tilstedeværelse må betegnes som et ganske smart træk, eftersom McCann tilfører filmen en god portion troværdighed i kontrast til Banning og Crowns flamboyante forhold.
Alt i alt en virkelig underholdende og elegant film, der indeholder solidt skuespil, en virkelig flot visuel side med smukke locations, velplaceret musik fra Bill Conti – alt sammen kombineret med en tilpas mængde humor, romantik og selvfølgelig spænding! 4 store stjerner herfra!
Men ind i mellem bevæger McTiernan sig udenfor actiongenren, og det medfører ofte nogle langt mere ujævne resultater. ”The 13th Warrior” fandt jeg personligt ganske middelmådig og ”Medicine Man” var en ret tvivlsom affære. Og værst af alt er genindspilningen af ”Rollerball” – en noget nær uudholdelig omgang amatørarbejde!
Men med genindspilningen af det gamle Steve McQueen-hit ”The Thomas Crown Affair” synes jeg personligt, at McTiernan har fabrikeret sin mest vellykkede film (udenfor actiongenren vel at mærke).
I hovedrollen som Thomas Crown glimrer Pierce Brosnan med en uhørt nonchalance og usædvanlig gennemført playboy-attitude. Rollen har nok ikke krævet den store research, da karakteren i høj grad kan betegnes som en modificering af selveste James Bond-karakteren - knap så mange platte vittigheder og tju-bang, men lighederne er stadig mange.
Denne anden hovedrolle besættes af Rene Russo, der spiller dusørjægeren Catherine Banning. Personligt synes jeg ikke, at Rene Russo hører til blandt de smukkeste kvindelige stjerner, (hvilket filmen på nogle områder næsten forudsætter) men hendes præstation i filmen kan jeg nu ikke kritisere synderligt. Og det er sikkert en forudsætning for at finde filmen vellykket, eftersom store sekvenser afhænger af netop dialogen og samspillet mellem Russo og Brosnan. Personligt synes jeg, at samspillet er overordentligt imponerende. Brosnan og Russo slår gnister lige fra det første møde, til den ligeledes veludførte afslutning. Det eneste der generede mig en smule, var at Brosnan hele tiden bevarer overtaget, og egentlig på intet tidspunkt oplever større uforudsete konflikter. For grundlaget for Crown og Bannings forhold er jo netop, at hun skal fungere som en værdig modstander, der kan matche den intelligente forretningsmand. På den anden side er det ikke direkte essentielt for filmen, da samspillet, som tidligere nævnt, fungerer utrolig godt!
På birollesiden klarer stabile Denis Leary sig glimrende som betjenten McCann med alle hverdagsproblemerne. Denne karakters tilstedeværelse må betegnes som et ganske smart træk, eftersom McCann tilfører filmen en god portion troværdighed i kontrast til Banning og Crowns flamboyante forhold.
Alt i alt en virkelig underholdende og elegant film, der indeholder solidt skuespil, en virkelig flot visuel side med smukke locations, velplaceret musik fra Bill Conti – alt sammen kombineret med en tilpas mængde humor, romantik og selvfølgelig spænding! 4 store stjerner herfra!
23/06-2004
