Look At Yourself
6.0
(spoilers)
"They have a name for faces like that"
Siger en af filmhistoriens mest sexede skuespillere Alida Valli til Joseph Cotton, der rejser til Wien og kaster sig ud i et hæsblæsende detektivarbejde, fordi han frygter at hans ven, Orson Welles, er død, og ender med selv at slå ham ihjel. Mere galgenhumoristisk kan det næppe være. Cotton er selv en forræder, der ikke ved om han er Welles' ven eller fjende. Han er en vendekåbe, der aldrig har gjort sin stilling op.
Den tredje mand findes ikke. Der findes kun den knastøre, regelrette idealist, Cotton, og den saftige, kvindebedårende forbryder, Welles. Man kan genkende de samme karakterer i Welles "Touch Of Evil" fra 1958, hvor Heston spiller Cottons rolle og Welles giver den som fordærvet politichef.
Disse to modsatte egenskaber (idealistens og realistens) kan aldrig forenes i en og samme person, er Welles og Reeds påstand. Og hvis man kigger sig omkring i verden i dag, er man tilbøjelig til stadig at give dem ret.
Og derfor giver Reed og Welles os også en af filmhistoriens smukkeste slutninger, som efter sigende blev udtænkt under selve optagelserne, hvor Valli kommer gående langs vejen henimod Cotton, der står selvsikkert og cigaretrygende og venter på at hun kaster sig i hans arme efter Welles' død.
Men hun fortsætter forbi ham. Verden har stadig ikke skabt manden, der er kvinden værdig. Større kan det ikke være.
"They have a name for faces like that"
Siger en af filmhistoriens mest sexede skuespillere Alida Valli til Joseph Cotton, der rejser til Wien og kaster sig ud i et hæsblæsende detektivarbejde, fordi han frygter at hans ven, Orson Welles, er død, og ender med selv at slå ham ihjel. Mere galgenhumoristisk kan det næppe være. Cotton er selv en forræder, der ikke ved om han er Welles' ven eller fjende. Han er en vendekåbe, der aldrig har gjort sin stilling op.
Den tredje mand findes ikke. Der findes kun den knastøre, regelrette idealist, Cotton, og den saftige, kvindebedårende forbryder, Welles. Man kan genkende de samme karakterer i Welles "Touch Of Evil" fra 1958, hvor Heston spiller Cottons rolle og Welles giver den som fordærvet politichef.
Disse to modsatte egenskaber (idealistens og realistens) kan aldrig forenes i en og samme person, er Welles og Reeds påstand. Og hvis man kigger sig omkring i verden i dag, er man tilbøjelig til stadig at give dem ret.
Og derfor giver Reed og Welles os også en af filmhistoriens smukkeste slutninger, som efter sigende blev udtænkt under selve optagelserne, hvor Valli kommer gående langs vejen henimod Cotton, der står selvsikkert og cigaretrygende og venter på at hun kaster sig i hans arme efter Welles' død.
Men hun fortsætter forbi ham. Verden har stadig ikke skabt manden, der er kvinden værdig. Større kan det ikke være.
25/06-2004
