uforklarlig og måske ubærlig
6.0
På coveret til Marc Fosters Monster’s Ball står der, at visse film kan ændre verdenen. Det finder jeg lige lovlig prangende og opblæst, men vi har vel hver især en eller flere film, som vi personligt finder stimulerende, inspirerende, tankevækkende, mm. The United States of Leland er for mig en af den slags film. Ren poesi, som går ud over filmenverdenens indskrænkede grænser. Filmen blev hos mig i flere dage, og jeg kunne simpelthen ikke glemme den. Den besidder former for eviggyldige sandheder, som bliver serveret på afdæmpet og indfølt facon. Et atypisk drama, som på en hel unik måde rørte mig uendelig meget.
Den uerfarne, men talentfulde manuskriptforfatter og instruktør Matthew Ryan Hoge var selv lærer i et fængsel, og han indså hurtigt, at de indsatte var mennesker ligesom alle os andre, på trods af deres umenneskelige gerninger. Han blev inspireret til at lave denne film, som omhandler de basale gode og onde sider af mennesket. Og aldrig har jeg set så rammende og sikker et drama, hvor alle folk kan relatere til emnet. Dialogen styrer filmens intentioner omkring beskrivelsen af vores handlinger. Den er yderst intelligent, men bliver fremsat på så enkel en måde, at man ikke helt er klar over dens filosofiske excellence og geniale højder. For mig at se kommer ikke engang de bedste bøger op på dens niveau.
Historien er relativ simpel omkring en dreng, der myrder en retarderet tilsyneladende uden grund. Filmen handler i begyndelsen så om samfundets søgning efter en årsag, hvor syndebukke skal udpeges. Mere er den dog en personskildring over gerningsmanden, eminent spillet af Gosling. Igennem hans enkle anekdoter og samtaler med fængselslæreren udfoldes et stort persongalleri, der delvis understøtter Lelands teorier om verdenen som et smertefyldt sted. På den måde får Hoge sat billeder på den paradoksale og dobbelte verden vi lever i. Medrivende, ekstrem gribende og uafrystelig.
Ryan Gosling fik min opmærksomhed med hans chokerende præstation i The Believer, og han var da også den eneste interessante ting i Murder By Numbers. I denne film foldes hans begavede talent ud, og hvor er det en fremragende præstation. Hæder til den mand, tak. Gosling minder mig om en ung Edward Norton, og det skulle ikke undre mig om han fik ligeså stor succes. Han fortjener i hvert fald al den opmærksomhed, som han kan få. Birollerne er velspillede og indfølte, hvor især den bemærkelsesværdige Don Cheadle stikker ud (heraf mit, hmm, originale navn). Jena Malone, ligeledes seværdig i Donnie Darko, er naturlig sød på en uglamourøs måde. Ligeledes med Gosling glæder jeg mig til at se meget mere til hende, for de begge to har virkelig talentet og karisma til at nå langt.
Ord formindsker den følelse, som filmen fremkalder i mig. Jeg føler mig en uundværlig oplevelse rigere, og jeg føler ligeså at morgendagen kommer til at se anderledes, og måske bedre ud. For verdenen er måske ikke så dårligt et sted, som jeg nogen gange har mistanke om. The United States of Leland er uden tvivl sine seks stjerner værdig, og jeg vil opfordre jer stærkt til at se den.
Den uerfarne, men talentfulde manuskriptforfatter og instruktør Matthew Ryan Hoge var selv lærer i et fængsel, og han indså hurtigt, at de indsatte var mennesker ligesom alle os andre, på trods af deres umenneskelige gerninger. Han blev inspireret til at lave denne film, som omhandler de basale gode og onde sider af mennesket. Og aldrig har jeg set så rammende og sikker et drama, hvor alle folk kan relatere til emnet. Dialogen styrer filmens intentioner omkring beskrivelsen af vores handlinger. Den er yderst intelligent, men bliver fremsat på så enkel en måde, at man ikke helt er klar over dens filosofiske excellence og geniale højder. For mig at se kommer ikke engang de bedste bøger op på dens niveau.
Historien er relativ simpel omkring en dreng, der myrder en retarderet tilsyneladende uden grund. Filmen handler i begyndelsen så om samfundets søgning efter en årsag, hvor syndebukke skal udpeges. Mere er den dog en personskildring over gerningsmanden, eminent spillet af Gosling. Igennem hans enkle anekdoter og samtaler med fængselslæreren udfoldes et stort persongalleri, der delvis understøtter Lelands teorier om verdenen som et smertefyldt sted. På den måde får Hoge sat billeder på den paradoksale og dobbelte verden vi lever i. Medrivende, ekstrem gribende og uafrystelig.
Ryan Gosling fik min opmærksomhed med hans chokerende præstation i The Believer, og han var da også den eneste interessante ting i Murder By Numbers. I denne film foldes hans begavede talent ud, og hvor er det en fremragende præstation. Hæder til den mand, tak. Gosling minder mig om en ung Edward Norton, og det skulle ikke undre mig om han fik ligeså stor succes. Han fortjener i hvert fald al den opmærksomhed, som han kan få. Birollerne er velspillede og indfølte, hvor især den bemærkelsesværdige Don Cheadle stikker ud (heraf mit, hmm, originale navn). Jena Malone, ligeledes seværdig i Donnie Darko, er naturlig sød på en uglamourøs måde. Ligeledes med Gosling glæder jeg mig til at se meget mere til hende, for de begge to har virkelig talentet og karisma til at nå langt.
Ord formindsker den følelse, som filmen fremkalder i mig. Jeg føler mig en uundværlig oplevelse rigere, og jeg føler ligeså at morgendagen kommer til at se anderledes, og måske bedre ud. For verdenen er måske ikke så dårligt et sted, som jeg nogen gange har mistanke om. The United States of Leland er uden tvivl sine seks stjerner værdig, og jeg vil opfordre jer stærkt til at se den.
27/06-2004
