©Overraskende god©
5.0
Filmen kom i kølvandet på et par store produktioner som "Saving private Ryan" og "Den tynde røde linie" og man stod ligesom med følelsen af "Hvad skal vi med denne her"?
Af en Joel Schumacher film er denne her ganske anderledes. Som Thomas allerede nævner, så har man til tider indtrykket af, at man sidder og ser en dokumentar film og billederne er til tider meget dystre. Det giver filmen en følelse af realisme og det virkede for mig.
Jeg synes ligesom Das, at filmen er en smule overset og Colin Farrell ses i sin bedste rolle (Efter min mening).
Selv om filmen minder lidt om første halvdel af "Full Metal Jacket", så er der lagt meget vægt på, at få den menneskelige side frem af personerne i filmen og filmen får en til at tænke.
Det er ikke en film for folk med hang til de store krigsfilm med store slag og masser af eksplosioner. Faktisk er man tilbøjelig til slet ikke at kalde det for en krigsfilm, da man ikke følger soldaterne i krig men på hjemmefronten. Blandt sine forgængere er den dog en lille perle, som skiller sig ud. Takket være nogle gode præstationer af skuespillerne og en anderledes billedside.
Iøvrigt er jeg helt vild med de sorte soldater som synger om Bravo kompagni acapella style i den sidste scene før de sendes af sted med bussen. Det lyder fedt.
Af en Joel Schumacher film er denne her ganske anderledes. Som Thomas allerede nævner, så har man til tider indtrykket af, at man sidder og ser en dokumentar film og billederne er til tider meget dystre. Det giver filmen en følelse af realisme og det virkede for mig.
Jeg synes ligesom Das, at filmen er en smule overset og Colin Farrell ses i sin bedste rolle (Efter min mening).
Selv om filmen minder lidt om første halvdel af "Full Metal Jacket", så er der lagt meget vægt på, at få den menneskelige side frem af personerne i filmen og filmen får en til at tænke.
Det er ikke en film for folk med hang til de store krigsfilm med store slag og masser af eksplosioner. Faktisk er man tilbøjelig til slet ikke at kalde det for en krigsfilm, da man ikke følger soldaterne i krig men på hjemmefronten. Blandt sine forgængere er den dog en lille perle, som skiller sig ud. Takket være nogle gode præstationer af skuespillerne og en anderledes billedside.
Iøvrigt er jeg helt vild med de sorte soldater som synger om Bravo kompagni acapella style i den sidste scene før de sendes af sted med bussen. Det lyder fedt.
05/01-2005
