- Godbid for de kræsne -
6.0
Morsom og sorthumoristisk perle fra Coen-brødrene, der tilsyneladende går fra den ene succes til den anden.
Jeg skal ikke lægge skjul på, at jeg efterhånden forguder mirakelmagerne Joel og Ethan Coen, og særligt henrykkes jeg over deres mandsmod, når de uforfærdet kaster sig over en ny genre eller tone i deres film. Her i ”The Big Lebowski” er der skruet op for det humoristiske, og det er givetvis en af Coen-brødrenes stærke sider (måske stærkeste?). Fyldt med urkomiske optrin der sidder lige i øjet, er dette ikke blot en original og nytænkende komedie – det er også en ualmindelig sjov en af slagsen.
Jeff Bridges er herlig som det udbrændte blomsterbarn "The Dude", og John Goodman er sin vægt værd i guld i rollen som bowlingfanatisk Vietnam-veteran. Desuden ses en særdeles morsom John Turturro i en lille birolle som pædofil bowlingkonge.
Nogen vil måske kalde denne her for ”Coen Light” som en af de mere letbenede film fra deres side, i og med den rendyrkede komedie er (gen-)fundet, og de dybere tanker lagt på is. For mig er det irrelevant, da de nok engang har skabt en film, der er deres helt egen. Og selvom tonen måske er useriøs, er arbejdet bag ikke desto mindre særdeles seriøst. Med andre ord ville det ganske enkelt være en forbrydelse at snyde sig selv for dette vidunder af en komedie.
Jeg skal ikke lægge skjul på, at jeg efterhånden forguder mirakelmagerne Joel og Ethan Coen, og særligt henrykkes jeg over deres mandsmod, når de uforfærdet kaster sig over en ny genre eller tone i deres film. Her i ”The Big Lebowski” er der skruet op for det humoristiske, og det er givetvis en af Coen-brødrenes stærke sider (måske stærkeste?). Fyldt med urkomiske optrin der sidder lige i øjet, er dette ikke blot en original og nytænkende komedie – det er også en ualmindelig sjov en af slagsen.
Jeff Bridges er herlig som det udbrændte blomsterbarn "The Dude", og John Goodman er sin vægt værd i guld i rollen som bowlingfanatisk Vietnam-veteran. Desuden ses en særdeles morsom John Turturro i en lille birolle som pædofil bowlingkonge.
Nogen vil måske kalde denne her for ”Coen Light” som en af de mere letbenede film fra deres side, i og med den rendyrkede komedie er (gen-)fundet, og de dybere tanker lagt på is. For mig er det irrelevant, da de nok engang har skabt en film, der er deres helt egen. Og selvom tonen måske er useriøs, er arbejdet bag ikke desto mindre særdeles seriøst. Med andre ord ville det ganske enkelt være en forbrydelse at snyde sig selv for dette vidunder af en komedie.
05/01-2005
