dogmebrødrenes jubel (hmm)

3.0
Blair Witch Project er et yderst veltilrettelagt fænomen, som har som ingen film før den udnyttet massemediernes muligheder. Højst sandsynlig inspireret af Peter Jackson pseudo-dokumentar Forgotten Silver har de to uprøvede filmstuderende Daniel Myrick og Eduardo Sanchez selv opbygget en hel myte bag Blair Witch, som de med stædighed har proklameret som sand. Deres indsats og originalitet fortjener en smule respekt, for de har virkelig gennemarbejdet deres billige, men højst succesfulde projekt. Uden filmens falske autentiske baggrundshistorie ville den aldrig have fået succes, ikke engang opmærksomhed. For Blair Witch Project er billig og decideret grimt filmet, og den pisser på vores gængse opfattelse af en spillefilm. Har vi betalt penge for dette her (i mit tilfælde nej, men alligevel). Enhver idiot kan tage et videokamera og løbe en tur gennem skoven midt om natten, men hvem gider se det? Igen må jeg henlede til en Jackson-film, nemlig hans debut som instruktør, den morsomme Bad Taste. Taget i betragtning af den ekstrem lave budget er den ganske virtuost lavet, men her er Blair Witch ligeglad. Og det er i orden. For det skal jo forestilles at være en dokumentarfilm. Men filmen er også kun en lille af ”oplevelsen”, for uden den nødvendige baggrundsinfo er den ren elendighed. Den scorer dog et par gode point ved dens enkelte psykologiske gys, for hvem har lyst til at ligge i en stor skov med, efter sigende, hekse og andet godtfolk omkring en? Ret så nemt at relatere til. Filmens slutning formåede endda at skræmme mig en smule. Selvom det selvfølgelig var en undskyldning for at have kameraet tændt kunne jeg også godt lide filmens lille sidebemærkning omkring menneskets trang til filtreting.

At Blair Witch har fået så stor succes er måske lidt en gåde, for historien bag det hele er ret simpelt. Så simpelt, at man ikke forstår at ingen før har udført noget lignende. Derfor må jeg betegne Blair Witch-fænomenet som originalt, men seværdigt er så en anden sag. Filmens uundgåelige fortsættelse er nemlig til at brække sig over.
The Blair Witch Project