Bonds ukuelighed

I mine yngre år fandt jeg de tidligere James Bond-film ret så underholdende og morsomme. Men efter Martin Campbells ganske vellykkede Goldeneye er det kun gået nedad bakke for den kendte agentserie, som højst sandsynlig aldrig vil slutte. Filmene blev mere og mere technoteknificeret og den politiske korrekthed røg også helt i top. Bonds mandschauvinistiske kommentarer er blevet reduceret til smålumre perversiteter, hans ellers så kendte drink er blevet til noget af en pinefuld antiklimaks (ved ikke hvor mange gange mere jeg kan klare at se den ellers gode Brosnan stå med et kækt glimt i øjet og bestille en shaken-not-stirred, bare for nostalgiens skyld) og selveste Bond er faktisk blevet en smule vattet. At tilføre en smule menneskelig troværdighed er da udmærket, men så skulle man også have bragt nogle bedre instruktører på banen. Som sagt synes jeg Campbell gjorde et rigtig godt stykke arbejde, men Spottiswood var for underholdningsfokuseret, Apted tog det hele for seriøst og Tamahori er alt for techno- og teknikfikseret. Tamahori, som ellers har stået bag den spændende Once Were Warriors, er tydeligvis blevet inspireret af Tony Scotts heftige klippestil (blandt andet brugen af fastmotion) i Enemy of the State og Spy Game, og har ikke tænkt videre over historiens kæmpe urimeligheder og forklaringsproblemer. Die Another Day besidder en i særdeleshed uoriginal historie, hvor man bare fyldt så meget på uden at tænke over om det overhovedet hænger sammen. Naturligvis er Bond ikke realisme eller bare noget der nærmer sig, men med denne film blev jeg for første gang virkelig irriteret.

Sean Connery var den første og bedste, mens Roger Moore var en værdig aftager. Pierce Brosnan kommer ikke op på deres højder, men han tilfører nu figuren sit eget præg, og jeg kunne sagtens holde ud at se ham i flere Bond-film. Rygter om Paul Bettany som en kommende Bond lyder dog uhyre interessant. Desværre for Brosnan har han ikke særlig meget at arbejde med, og de ellers så elskede tvetydige kommentarer forekommer særdeles pinlige. Værre er dog birollerne, hvor Halle Berry er absolut forfærdelig som kvindeligt sidestykke. Vandt Berry ikke en Oscar for hendes gribende præstation i Monsters Ball? Jo hun gjorde da. Tag den venligst fra hende igen. Toby Stephens famler forvirret rundt som superskurk, der prøver at overtage verdensherredømmet. Det kan godt skyldes barndommens mangel på kvalitetssortering, men ikke en af Bonds nylige modstandere har nærmet sig det mindeværdige, og de har alle været bygget op omkring en klam kliche.

Efter alle mine kritikpunkter virker det måske underligt, at Die Another Day får tre (små) stjerner, men den er nu udmærket (men overlang) underholdning, stedvis flot pakket ind og velproduceret. James Bond-figuren er desværre ved at løbe tør for benzin, og han er nu kun en skygge af sig selv. Serien fortsætter kun i det kommercielle navn. Omhandlende planer omkring min favoritinstruktør Quentin Tarantino som ansvarlig for den næste film får mig dog næsten til at savle. Han vil uden tvivl bringe kanten tilbage til James Bond, sideløbende med en politisk ukorrekt brutalitet.