kompetent lavet

Fint lille drama, der uden de store armbevægelser fortæller den sande og lettere deprimerende historie om virkelighedens Stephen Glass, der opdigtede sine artikler og fremsatte dem som værende autentiske. Den afdæmpede og lidt tynde historie kræver en sikker hånd over de dramatiske virkemidler og det har instruktørdebutanten Billy Ray (der har leveret manuskript til de forfærdelige I Nattens Mørke og Volcano, men også den habile Hart’s War). Filmen er herlig nedtonet i historiens afvikling og enkelte tiltag til ren Hollywood-dramatik, og på intet tidspunkt bliver det bombastisk eller utroværdigt, ligeså meget takket være de gode skuespillere.

Hayden Christensen forekommer først svagt spillende, men da publikum lære personen at kende må man sige, at Christensen gør det ret så godt og milevidt fra hans glatte Anakin Skywalker. Glass er konfliktsky og yderst acceptsøgende, og i hans egen heroiske idealisme og søgen efter anerkendelse opdigter han historier. Det psykologiske motiv er ikke åbenlyst, og jeg kan godt lide den manglende verbale forklaring på hans gerninger. Glass bliver aldrig til en ynkelig figur, for hvem kan ikke se en lille smule af sig selv i ham? Desværre har hans behagesyge taget overhånd, og det er så hvad Shattered Glass handler om. Afdækningen af hans ”forbrydelser” (hvem ved hvor meget journalisterne manipulere med facts?) fylder lidt for meget i filmen, da man kender virkelighedens historie, og distributørerne ligger heller ikke skjul på plottets interessante udgangspunkt. Ray skulle hellere have fokuseret mere på reaktioner fra personerne omkring Glass og eftervirkningerne af hans løgne.

På trods af filmens mange kvaliteter (var især vild med slutningen) så efterlod den mig med et lidt upersonligt indtryk. Ud fra dens præmis kunne filmen ikke have været lavet bedre, men var det nu også en nødvendig historie at fortælle? Både og, det psykologiske aspekt er veludført og troværdigt, mens resten af filmen desværre er en smule for anonym. 3½ stjerner, hvis det er muligt.