søgt til grænsen

Spoof-filmene er en svær genre at mestre, og kun få har begået vellykkede parodier, heriblandt Mel Brooks, Zucker-brødrene og Jim Abrahamsen. Scary Movie var en veloplagt, men sporadisk morsom sag, der mest vækkede opmærksomhed på grund af nogle lettere kontroversielle scener. På trods af op til flere dybt pinlig umorsomme scener kunne man nu sagtens le af dens latterliggørelse af Scream-serien, som egentlig selv var parodier på ældre gysere. Efter dens elendige og alt for pengefikserede efterfølgere var det på tide at udskifte Keenen Ivory-Wayans, der helt havde mistet sin kant. Desværre betød det også, at Marlon og Shawn Wayans ikke kun medvirke i den tredje film, jeg fandt ellers deres hæmningsløse opførsel ganske underholdende. Den indsatte instruktør blev så den garvede David Zucker, og derfor kunne det da ikke gå helt galt. Det gør det da heller ikke, men Scary Movie 3 er langtfra så morsom og seværdig, som den kunne have været blevet. Zucker har nok ikke været alt for god til at sortere i sine ideer, for mange af vitserne falder fuldstændig igennem og lander med et skuffende brag.

Historien er en overraskende fint sammensat kopiering af nogle af de sidste års store film, i flæng kan nævnes The Ring, Signs, Matrix Reloaded, 8 Mile, og så videre. Det gælder dog stadig kun om at servere groteske vitser på ucharmerende vis. Og det klarer filmen godt nok, men desværre er størstedelen af vitserne forudsigelige og lidt for platte til min smag. Det virker for konstrueret, selv til en parodi.

Anna Faris har igen en fin komisk timing, hvor hun næsten bevarer hendes uskyldige fremtræden. Glemte stjerner hives frem i birollerne, hvor især den uforlignelige Charlie Sheen er et kærkomment gensyn. Han har talentet, men ikke tilbudene. Filmens indledning med to af de større sexsymboler (advarsel, tvetydig sætning) kan ikke undsiges at være morsom, hvor de to damer er herlig selvironiske. At de spiller forfærdeligt er så noget andet, men de har heller ikke fået succes på grund af deres talent. Man ved ikke rigtig om man skal grine eller græde.

Scary Movie 3 burde have været sjovere og mere underholdende, men den ser sig åbenbart tilfreds med at køre efter udtrykket mere er bedre, for op til flere ”morsomme” scener er altså forslidte til bristepunktet. Stedvis morede jeg mig dog udmærket og lo ret så højt af nogle uforudsete situationer. Filmen får kun de tre stjerner for at vise, at den klart er bedre end film nummer to i serien. Har Kevin Smith virkelig været medforfatter på Scary Movie 3? Jeg finder det svært ved at tro, for hans humor er noget jeg finder fremragende.