Gaaaab!
1.0
Hvis du har en forestilling om at ville give denne film en chance, så læs ikke videre…
Klicheerne står i kø, det illuderede psykologiske spil er en farce, og henvisningerne til andre seriemorderfilm er klodsede. Og på nær en enkelt detalje ved slutningen, der blot virker komisk i sine virkemidler, er det hele gabende forudsigeligt.
Jeg troede aldrig jeg skulle sige det, men selv close-up på Angelina Jolies fyldige læber en gang hver femte minut bliver kedeligt – den her film holder bare ikke en meter.
Klicheerne ligger primært i replikkerne (karakterernes arketyper – set 117 gange før – er skitseret i et indlæg længere nede), men også det klassiske who-dunnit set-up, hvor man forsøger at skabe tvivl om, hvem morderen er, holder simpelthen bare ikke – man er aldrig i tvivl! Og desuden er morderens udvikling, som den bliver serveret for tilskueren, ulideligt uinteressant (se hellere en gammel Hitchcock).
Det psykologiske – altså den der med at jageren og den jagede deler drifter/verdenssyn – er udpenslet og utroværdigt. Og i den grad stjålet fra andre film i genren.
Puslespillet, som i Se7en og Bone Collector, består ganske enkelt af brikker, der enten er fuldstændig firkantet skåret ud i pap eller er helt blanke. På en gang rodet, klodset og ulogisk.
Der er små hints – særligt mod slutningen, hvor man alligevel er helt klar over sammenhængen – der kunne lede blikket mod andre personer end seriemorderen. Men de er uden mening, når sammenhængen alligevel er eksponeret.
Skuespillet? Hvilket skuespil?
Den her film er bare forfærdelig, og fortjener at blive kåret til årets flop. Faktisk egner den sig ikke engang som søndags-sofa film. Men lur mig om den ikke kommer på video – hvilket er det eneste medie, den burde have nået; ikke biografen!
Den får kun een stjerne, fordi man ikke kan give 0!
Klicheerne står i kø, det illuderede psykologiske spil er en farce, og henvisningerne til andre seriemorderfilm er klodsede. Og på nær en enkelt detalje ved slutningen, der blot virker komisk i sine virkemidler, er det hele gabende forudsigeligt.
Jeg troede aldrig jeg skulle sige det, men selv close-up på Angelina Jolies fyldige læber en gang hver femte minut bliver kedeligt – den her film holder bare ikke en meter.
Klicheerne ligger primært i replikkerne (karakterernes arketyper – set 117 gange før – er skitseret i et indlæg længere nede), men også det klassiske who-dunnit set-up, hvor man forsøger at skabe tvivl om, hvem morderen er, holder simpelthen bare ikke – man er aldrig i tvivl! Og desuden er morderens udvikling, som den bliver serveret for tilskueren, ulideligt uinteressant (se hellere en gammel Hitchcock).
Det psykologiske – altså den der med at jageren og den jagede deler drifter/verdenssyn – er udpenslet og utroværdigt. Og i den grad stjålet fra andre film i genren.
Puslespillet, som i Se7en og Bone Collector, består ganske enkelt af brikker, der enten er fuldstændig firkantet skåret ud i pap eller er helt blanke. På en gang rodet, klodset og ulogisk.
Der er små hints – særligt mod slutningen, hvor man alligevel er helt klar over sammenhængen – der kunne lede blikket mod andre personer end seriemorderen. Men de er uden mening, når sammenhængen alligevel er eksponeret.
Skuespillet? Hvilket skuespil?
Den her film er bare forfærdelig, og fortjener at blive kåret til årets flop. Faktisk egner den sig ikke engang som søndags-sofa film. Men lur mig om den ikke kommer på video – hvilket er det eneste medie, den burde have nået; ikke biografen!
Den får kun een stjerne, fordi man ikke kan give 0!
12/07-2004
