ikke kun en brise
4.0
Fascinerende ungdomsthriller af den bedste slags, som næsten indfrier dens tårnhøje ambitioner. The Butterfly Effect er visualiseringen af loven omkring aktion og reaktion, og filmens præmis er ret så uoverskueligt. Plottet er dog sindrigt og intelligent konstrueret, og historiens huller kan man sagtens vende det blinde øje til, for instruktørdebutanterne Eric Bress og J. Mackye Gruber (der ligeledes er forfatterne) er så sikre i deres fortælling og formidlingen af menneskets ønske om at gøre godt, at de eventuelle begynderfejl der eksistere (blandt andet elendige børneskuespillere og visen om at stoppe når legen er god) aldrig bliver rigtig irriterende, da man er villig til at bære over med dem. Den første halvdel er ikke særlig fængende, men i filmens midterdel tager historien nådeløst fat i publikum og den bliver rigtig medrivende og nærmest ulidelig spændende.
Slutningens sidste minut er da udmærket i dens visning af den lykkelige reaktion, men er også en smule for sentimental og lidt unødvendighed. En mere åben slutning ville have været at foretrække. Ind i mellem bliver filmen dog rørende i dens mere afdæmpede og smukke scener, som den dog ikke har så mange af, da det ikke er en lykkelig historie Bress og Gruber disker op med. Det handler om menneskets indflydelse på hinanden, men her er der ikke mange lykkelige omstændigheder, og filmen er egentlig overordnet ret deprimerende. I Kutchers iver efter at destruere alle uudslettelige hændelser i fortiden ved hjælp af ”tidsrejser” ødelægger han mere end han skaber. Hovedpersonen indser igennem filmen, at den eneste måde han kan lyksaliggøre hans kære omkring ham er ved aldrig at have eksisteret. Ikke ligefrem et budskab jeg tror på eller bifalder, men jeg mener også at det er et uheldigt og knapt så gennemtænkt biprodukt af instruktørernes morale om menneskenes stædighed og vilje til at gøre godt.
The Butterfly Effect er en overraskende intelligent og eftertænksom thriller, hvor debutanterne sagtens kan handle op med de garvede instruktører. Det bliver i hvert fald interessant at se mere til Bress og Gruber, for denne film er, på trods af dens fejl, yderst seværdig og nærmer sig det fremragende. 4 stjerner, og så lige en halv ekstra for den visuelle begavelse. Ashton Kutcher gør det forbavsende godt i hovedrollen.
Slutningens sidste minut er da udmærket i dens visning af den lykkelige reaktion, men er også en smule for sentimental og lidt unødvendighed. En mere åben slutning ville have været at foretrække. Ind i mellem bliver filmen dog rørende i dens mere afdæmpede og smukke scener, som den dog ikke har så mange af, da det ikke er en lykkelig historie Bress og Gruber disker op med. Det handler om menneskets indflydelse på hinanden, men her er der ikke mange lykkelige omstændigheder, og filmen er egentlig overordnet ret deprimerende. I Kutchers iver efter at destruere alle uudslettelige hændelser i fortiden ved hjælp af ”tidsrejser” ødelægger han mere end han skaber. Hovedpersonen indser igennem filmen, at den eneste måde han kan lyksaliggøre hans kære omkring ham er ved aldrig at have eksisteret. Ikke ligefrem et budskab jeg tror på eller bifalder, men jeg mener også at det er et uheldigt og knapt så gennemtænkt biprodukt af instruktørernes morale om menneskenes stædighed og vilje til at gøre godt.
The Butterfly Effect er en overraskende intelligent og eftertænksom thriller, hvor debutanterne sagtens kan handle op med de garvede instruktører. Det bliver i hvert fald interessant at se mere til Bress og Gruber, for denne film er, på trods af dens fejl, yderst seværdig og nærmer sig det fremragende. 4 stjerner, og så lige en halv ekstra for den visuelle begavelse. Ashton Kutcher gør det forbavsende godt i hovedrollen.
14/07-2004
