©Bravo©
6.0
Lidt over to timer skulle slåes ihjel en kedelig formiddag. Hvilken bedre måde at tilbringe dem på end at invitere kæresten og sin nevø med ind og se Spider-Man 2? Når vi er ovre i superhelte-genren, så ved man jo trods alt hvad man får. Flot og underholdende action uden den dybere mening og med et par klichéer i bagagen.
Spider-Man 1 var utrolig flot skruet sammen og ganske medrivende, selvom jeg som så mange andre fans af tegneserien var lidt stødt over "Green Goblins" maske. Den havde alt hvad man kunne forvente af denne type film.
Kunne 2éren så komme op på siden af den?
Svaret er: Absolut og mere til.
Jeg erindrer ikke, at have set en så medrivende underholdningsfilm i adskillige år. Den har det hele. Flot action, flotte special effects. Fede kameravinkler, humor og midt i hele historien er der sandelig flere lag end vi har set i nogen anden film af denne type i lang tid.
Der er taget tid til, at vi som seere få lov til at komme ind under huden på figurerne, hvilket er sjældent for en film af denne type.
Til tider ved man ikke om man ser en superhelte film, en film om en ung mand med identiteskrise som kæmper for at finde sin plads i verden eller om man er vidne til en kærlighedsfilm af den mere tragiske af slagsen.
Sam Raimi når at få det hele med og det er bragende flot.
Derfor føler man sig lidt "corny" når man bagefter indser at man er blevet rørt af det der "bare" skulle have været en "superhelte film", men som fra første minut viste sig at være medrivende og sørgede for at man kom igennem hele følesesregistret.
Kendere af Raimi´s film vil kunne nikke genkendende til nogle af skuespillerne i de små roller. Bl.a. hans bror Ted Raimi og Bruce Campbell som den irreterende dørmand.
I etteren tog det mig noget tid at vende mig til Tobey Maguire, da jeg synes han virker lidt for underdanig i forhold til Peter Parker i tegneserien. Han tilføjer dog noget uskyldigt til rollen og samspillet mellem ham og Dunst er rigtig behageligt at se på.
Dog er jeg ikke den største Kirsten Dunst fan og at hun er udråbt som det helt store sex symbol, det kan jeg bare ikke se. Netop derfor passer hun godt ind her, da hun minder mig om en kedelig udgave af "naboens pige" og det matcher hendes rolle godt.
Alt i alt er "Spider-Man 2" super underholdning med et intelligent manuskript til at holde det hele sammen. Den får topkarakter af undertegnede og jeg må indrømme, at jeg blev taget lidt på sengen. Jeg må bare bøje mig i støvet og erkende, at "Spider-Man 2" er den mest underholdende og interessante superhelte film jeg har set (og jeg har set dem alle).
Visuelt var jeg især begejstret for nogle af de små detaljer som f.eks. scenen på caféen hvor de skal til at kysse og billedet fryser med bilen der er på vej ind gennem vinduet.
På lydsiden er det også forfriskende, at man ikke udelukkende har tænkt på at skulle udfylde et soundtrack med helt nye numre af de hotteste navne i branchen for tiden.
I stedet er der blevet hevet nogle ældre klassikere frem indimellem, som matcher scenerne godt.
"Raindrops keep falling on my head....fløjt fløjt.."
Efter at have skimtet nogle af anmeldelserne herinde, kan jeg se at Don har haft den samme oplevelse som jeg, hvilket jo er heldigt, da jeg så er fri for at føle mig så "corny". *G*
Til Don: Du har sgu nok ret i, at vores filmsmag minder om hinanden alligevel. Bortset fra Michael Bay of course :o)
Fik iøvrigt lige ehvervet mig "True Romance" på dobbelt DVD, som langt om længe er blevet udgivet herhjemme via "On-Air Video". Det var på tide.
Spider-Man 1 var utrolig flot skruet sammen og ganske medrivende, selvom jeg som så mange andre fans af tegneserien var lidt stødt over "Green Goblins" maske. Den havde alt hvad man kunne forvente af denne type film.
Kunne 2éren så komme op på siden af den?
Svaret er: Absolut og mere til.
Jeg erindrer ikke, at have set en så medrivende underholdningsfilm i adskillige år. Den har det hele. Flot action, flotte special effects. Fede kameravinkler, humor og midt i hele historien er der sandelig flere lag end vi har set i nogen anden film af denne type i lang tid.
Der er taget tid til, at vi som seere få lov til at komme ind under huden på figurerne, hvilket er sjældent for en film af denne type.
Til tider ved man ikke om man ser en superhelte film, en film om en ung mand med identiteskrise som kæmper for at finde sin plads i verden eller om man er vidne til en kærlighedsfilm af den mere tragiske af slagsen.
Sam Raimi når at få det hele med og det er bragende flot.
Derfor føler man sig lidt "corny" når man bagefter indser at man er blevet rørt af det der "bare" skulle have været en "superhelte film", men som fra første minut viste sig at være medrivende og sørgede for at man kom igennem hele følesesregistret.
Kendere af Raimi´s film vil kunne nikke genkendende til nogle af skuespillerne i de små roller. Bl.a. hans bror Ted Raimi og Bruce Campbell som den irreterende dørmand.
I etteren tog det mig noget tid at vende mig til Tobey Maguire, da jeg synes han virker lidt for underdanig i forhold til Peter Parker i tegneserien. Han tilføjer dog noget uskyldigt til rollen og samspillet mellem ham og Dunst er rigtig behageligt at se på.
Dog er jeg ikke den største Kirsten Dunst fan og at hun er udråbt som det helt store sex symbol, det kan jeg bare ikke se. Netop derfor passer hun godt ind her, da hun minder mig om en kedelig udgave af "naboens pige" og det matcher hendes rolle godt.
Alt i alt er "Spider-Man 2" super underholdning med et intelligent manuskript til at holde det hele sammen. Den får topkarakter af undertegnede og jeg må indrømme, at jeg blev taget lidt på sengen. Jeg må bare bøje mig i støvet og erkende, at "Spider-Man 2" er den mest underholdende og interessante superhelte film jeg har set (og jeg har set dem alle).
Visuelt var jeg især begejstret for nogle af de små detaljer som f.eks. scenen på caféen hvor de skal til at kysse og billedet fryser med bilen der er på vej ind gennem vinduet.
På lydsiden er det også forfriskende, at man ikke udelukkende har tænkt på at skulle udfylde et soundtrack med helt nye numre af de hotteste navne i branchen for tiden.
I stedet er der blevet hevet nogle ældre klassikere frem indimellem, som matcher scenerne godt.
"Raindrops keep falling on my head....fløjt fløjt.."
Efter at have skimtet nogle af anmeldelserne herinde, kan jeg se at Don har haft den samme oplevelse som jeg, hvilket jo er heldigt, da jeg så er fri for at føle mig så "corny". *G*
Til Don: Du har sgu nok ret i, at vores filmsmag minder om hinanden alligevel. Bortset fra Michael Bay of course :o)
Fik iøvrigt lige ehvervet mig "True Romance" på dobbelt DVD, som langt om længe er blevet udgivet herhjemme via "On-Air Video". Det var på tide.
05/01-2005