Overraskende God
4.0
Enke har lagt sag an mod våbenfabrikant, for at få dem til at tage et medansvar for mordet hendes mand. I retssalen kæmper advokaten Rohr (Hoffman) hendes sag, mens de får kompetent modspil af et hold jurister, anført af juryeksperten Fitch (Hackman). Imens har Easter (Cusack) i juryen sin helt egen dagsorden.
Solidt produceret og fængende retssalsthriller, bygget på en roman af John Grisham, og dem har der snart været filmatiseret en del af. Den her er en af de mere virkningsfulde og interessante, også fordi dens moraler ikke virker så påduttede og anmassende, at det bliver utåleligt som i flere af de andre filmatiseringer af hans bøger.
I romanen er det et tobakskompagni der er lagt sag an mod, her har man ændret det til et våbenproducerende firma, mest på grund af filmen ”The Insider”, der selv om den var bygget på en sand historie, også handlede om tobaksindustrien. Det betyder ikke det store, de tjener begge penge på andres død, og det er slet ikke den sag der er det mest spændende ved filmen.
Filmens omdrejningspunkt og det der gør at den fænger, er det spil der spilles på tre fløje og de spillere der indgår. Handlingen forekommer ingenlunde realistisk og slutningen er til dels forudsigelig, i hvert fald hvem der vinder spillet. Men det er morsomt at følge med i hvordan der spilles og hvordan spillerne prøver, at få brikkerne til at falde på plads til egen fordel som i et skakspil, og så kører intrigerne ellers, med alt hvad dertil hører af manipulation, korruption og bagvaskelse i en verden hvor retfærdigheden kun er et spørgsmål om hvem der spiller bedst til pengene, og ikke hvem der har ret.
Filmen har indrømmet sine klicheer, der er meget vi før har set i sådanne film, men det er alligevel lykkes instruktør Fleder, der ikke har leveret en eneste film der for alvor kan regnes for noget særligt, heller ikke denne der er en af hans bedste, at fortælle sin historie i et fint tempo og holde dampen oppe hele vejen igennem, i en teknisk helt fin film, og godt hjulpet af et fremragende cast, så det virker intens og underholdende.
Det er nemlig meget på skuespillersiden at filmen også vinder, hvor gode folk som Cusack, Hoffman, Hackman og andre større eller mindre solide navne gør sig gældende. For veteranerne Hoffman og Hackman er det første film sammen, selv om de har kendt hinanden og endda delt lejlighed da de var unge håbefulde og fattige skuespillere i New York, og i øvrigt stemplet som dem man mente der havde mindst chance for at slå igennem. Men det er herligt at se disse to kolosser kæmpe mod hinanden på ord, det gør de altså overbevisende, selv om det er skåret lidt meget ud, hvem vi skal holde med.
Også Cusack gør en fin indsats og står absolut ikke i skyggen af sine legendariske kollegaer. Andre burde nævnes, der er fint spil af mange.
Jeg må sige, at ”Runaway Jury” var en behagelig overraskelse, af en film jeg ikke havde troet kunne trække mange stik hjem.
Solidt produceret og fængende retssalsthriller, bygget på en roman af John Grisham, og dem har der snart været filmatiseret en del af. Den her er en af de mere virkningsfulde og interessante, også fordi dens moraler ikke virker så påduttede og anmassende, at det bliver utåleligt som i flere af de andre filmatiseringer af hans bøger.
I romanen er det et tobakskompagni der er lagt sag an mod, her har man ændret det til et våbenproducerende firma, mest på grund af filmen ”The Insider”, der selv om den var bygget på en sand historie, også handlede om tobaksindustrien. Det betyder ikke det store, de tjener begge penge på andres død, og det er slet ikke den sag der er det mest spændende ved filmen.
Filmens omdrejningspunkt og det der gør at den fænger, er det spil der spilles på tre fløje og de spillere der indgår. Handlingen forekommer ingenlunde realistisk og slutningen er til dels forudsigelig, i hvert fald hvem der vinder spillet. Men det er morsomt at følge med i hvordan der spilles og hvordan spillerne prøver, at få brikkerne til at falde på plads til egen fordel som i et skakspil, og så kører intrigerne ellers, med alt hvad dertil hører af manipulation, korruption og bagvaskelse i en verden hvor retfærdigheden kun er et spørgsmål om hvem der spiller bedst til pengene, og ikke hvem der har ret.
Filmen har indrømmet sine klicheer, der er meget vi før har set i sådanne film, men det er alligevel lykkes instruktør Fleder, der ikke har leveret en eneste film der for alvor kan regnes for noget særligt, heller ikke denne der er en af hans bedste, at fortælle sin historie i et fint tempo og holde dampen oppe hele vejen igennem, i en teknisk helt fin film, og godt hjulpet af et fremragende cast, så det virker intens og underholdende.
Det er nemlig meget på skuespillersiden at filmen også vinder, hvor gode folk som Cusack, Hoffman, Hackman og andre større eller mindre solide navne gør sig gældende. For veteranerne Hoffman og Hackman er det første film sammen, selv om de har kendt hinanden og endda delt lejlighed da de var unge håbefulde og fattige skuespillere i New York, og i øvrigt stemplet som dem man mente der havde mindst chance for at slå igennem. Men det er herligt at se disse to kolosser kæmpe mod hinanden på ord, det gør de altså overbevisende, selv om det er skåret lidt meget ud, hvem vi skal holde med.
Også Cusack gør en fin indsats og står absolut ikke i skyggen af sine legendariske kollegaer. Andre burde nævnes, der er fint spil af mange.
Jeg må sige, at ”Runaway Jury” var en behagelig overraskelse, af en film jeg ikke havde troet kunne trække mange stik hjem.
21/07-2004
