Made It Ma, Top Of The World
5.0
Den psykotiske Cody Jarrett (Cagney) er leder af en brutal bande tyve, som politiet prøver at infiltrere, ved at plante en agent (O’Brian) i gruppen.
Alsidig og psykologisk dyb noirthriller, og en forståelig milepæl og stor klassiker indenfor genren. Handlingen er langt mere fyldig og kompliceret end her beskrevet, men dog letbegribelig.
Men der er mange lag i de helt fantastiske omfattende og menneskelig ægte portrætter, og mest fascinerende er selvfølgelig Cagneys rolle som Cody Jarrett. Han lider af en stærk moderbinding, har epileptiske anfald og efterfølgende hovedpine, særligt hvis han dermed får mors opmærksomhed. Det er et portræt af en neurotisk og voldelig mand med psykopatiske træk. Noget psykologi siger, at psykopater næsten ikke kan skabe ægte relationer til andre mennesker, og det gør gangsteren Jarrett faktisk heller ikke, hvis man tænker over det. Han er gift javel, men konen (Mayo) er et objekt for ham, en besættelse som bare skal være hans, men som han på bunden ikke nærer mange ægte følelser overfor, og hans bande er en gruppe mennesker han udnytter groft til sine egne formål, uden at stole for meget på dem. Kun til hans mor (Wycherly) har han hvad man kan kalde en form for relation, som dog mest udtrykkes i, at han vil være i centrum og det vigtigste i hendes liv, noget mange børn også higer efter, men som de på et tidspunkt (normalt) slipper igen.
Men det er et af de bedste portrætter af et uligevægtig og farligt menneske vi har set på film, selv den dag i dag holder det godt, og Cagney giver en virkelig dybtfølt og helt overlegent fantastisk præstation, noget af det bedste jeg har set. Også Mayo der spiller Cody Jarretts bedrageriske kone, en tidligere prostitueret som prøver at benytter sit smukke udseende og sexy fremtoning, til at få hvad hun vil have, og det er mest magt og penge, skal ligeledes fremhæves for godt skuespil, i en rolle som vel grundlæggende er tragisk. Jeg tror dog ikke, jeg vil kalde hendes rolle en klassisk femme fatale, som vi ofte ser i noirgenren. Men andre burde også fremhæves for godt spil, der er ingen der falder igennem.
Dialogen er også meget mindeværdig og der er flere af dem der er gået hen og blevet klassikere, som for eksempel slutreplikken “Made It, Ma! Top Of The World!”, der passer perfekt til en helt vildt medrivende og uforglemmelig slutning, der er gået hen og blevet et helt fortjent filmklenodie. Men også replikker som “A Copper...” er helt vidunderlig og svær at glemme igen.
Billedsiden er sort og hvid, og ofte holdt og udspillet i den mørke nat, hvad der passer excellent til en sådan type thriller som her, hvis actionscener heller ikke er helt ueffen, i hvert fald ikke set i forhold til filmens alder. Så en trendsættende og stilskabende dramatisk actionthriller, som der burde og er blevet refereret til mange gange, og det er vel en af instruktør Walshs mest originale film.
Alsidig og psykologisk dyb noirthriller, og en forståelig milepæl og stor klassiker indenfor genren. Handlingen er langt mere fyldig og kompliceret end her beskrevet, men dog letbegribelig.
Men der er mange lag i de helt fantastiske omfattende og menneskelig ægte portrætter, og mest fascinerende er selvfølgelig Cagneys rolle som Cody Jarrett. Han lider af en stærk moderbinding, har epileptiske anfald og efterfølgende hovedpine, særligt hvis han dermed får mors opmærksomhed. Det er et portræt af en neurotisk og voldelig mand med psykopatiske træk. Noget psykologi siger, at psykopater næsten ikke kan skabe ægte relationer til andre mennesker, og det gør gangsteren Jarrett faktisk heller ikke, hvis man tænker over det. Han er gift javel, men konen (Mayo) er et objekt for ham, en besættelse som bare skal være hans, men som han på bunden ikke nærer mange ægte følelser overfor, og hans bande er en gruppe mennesker han udnytter groft til sine egne formål, uden at stole for meget på dem. Kun til hans mor (Wycherly) har han hvad man kan kalde en form for relation, som dog mest udtrykkes i, at han vil være i centrum og det vigtigste i hendes liv, noget mange børn også higer efter, men som de på et tidspunkt (normalt) slipper igen.
Men det er et af de bedste portrætter af et uligevægtig og farligt menneske vi har set på film, selv den dag i dag holder det godt, og Cagney giver en virkelig dybtfølt og helt overlegent fantastisk præstation, noget af det bedste jeg har set. Også Mayo der spiller Cody Jarretts bedrageriske kone, en tidligere prostitueret som prøver at benytter sit smukke udseende og sexy fremtoning, til at få hvad hun vil have, og det er mest magt og penge, skal ligeledes fremhæves for godt skuespil, i en rolle som vel grundlæggende er tragisk. Jeg tror dog ikke, jeg vil kalde hendes rolle en klassisk femme fatale, som vi ofte ser i noirgenren. Men andre burde også fremhæves for godt spil, der er ingen der falder igennem.
Dialogen er også meget mindeværdig og der er flere af dem der er gået hen og blevet klassikere, som for eksempel slutreplikken “Made It, Ma! Top Of The World!”, der passer perfekt til en helt vildt medrivende og uforglemmelig slutning, der er gået hen og blevet et helt fortjent filmklenodie. Men også replikker som “A Copper...” er helt vidunderlig og svær at glemme igen.
Billedsiden er sort og hvid, og ofte holdt og udspillet i den mørke nat, hvad der passer excellent til en sådan type thriller som her, hvis actionscener heller ikke er helt ueffen, i hvert fald ikke set i forhold til filmens alder. Så en trendsættende og stilskabende dramatisk actionthriller, som der burde og er blevet refereret til mange gange, og det er vel en af instruktør Walshs mest originale film.
22/07-2004
