Hit them, hit them, hit them!!
4.0
"Full Metal Jacket" er Stanley Kubricks bidrag til den efterhånden overfyldte genre, Vietnamkrigsfilm! Og eftersom filmen ikke i alle henseender er faldet heldigt ud kan den umuligt betragtes som en af Kubricks bedste...
Filmen følger en flok rekrutter fra deres tid i træningslejren til deres første møde med Vietnams grusomme hverdag! Det er faktisk sjældent at film om rekruttiden er særlig gode, men i Kurbricks tilfælde har han gjort et godt stykke arbejde: rekrutterne trænes af den pyskopatiske og evigt højtråbende "drill instructor" Hartman, spillet til perfektion af R. Lee Hermey. Han udmyger dem på flere planer for at omvende dem fra flinke unge mænd til koldblodige dræbermaskiner, hvilket blandt andet sker gennem sange om deres gevær der eftersigende er "din bedste ven" og lektioner om gode skyttere hvor snigmordere bliver brugt som pragteksempler, og forståeligt nok klarer ikke alle sig igennem tiden som rekrut: Den uanstændigt undervurderede skuespiller, Vincent D'Onofrio, spiller rollen som "klassens tykkedreng", som Vincent tilsyneladende tog 70 pund eller mere på for at spille, der i den grad bliver forfulgt af Hartman! Han har svært ved det hele og først da Hartman har brudt ham helt ned og bygget ham op fra grunden finder de en ting han duer til: skydning! Men desværre er Gomer Pyle, som Hartman vælger at kalde ham da han syntes Gomers rigtige navn, Leonard, er bøsset, allerede brugt op af alt den psykiske og fysiske tortur og han er blevet komplet sindssyg, hvilket de andre finder ud af da han bl.a. begynder at snakke med sit gevær og i særdeleshed da hans skyder eksercitetsinstruktøren, Hartman, for derefter at tage sit eget liv! Vincent spiller som sædvanligt fantastisk godt, selvom han dog har tendens til at overspille grumt som han gør mens han sidder på toilettet og fylder magasinet op med "live ammunition" der senere skal resultere i både Hartmans og hans egen død!
Faktisk er første del af filmen i trængslejren den bedste for da gutterne kommer til Vietnam formår Kubrick ikke at skabe en sønderlig interessant eller original film, som jeg havde forventet, og "Full Metal Jacket" skilder sig ikke ud fra mængden af andre film angående fremstilling af krig eller de psykologiske aspekter af sagen! Den mest positive side af filmen er egentlig den sorte dialog, der præger værket! Næsten alle snakker om, at de er de hårdeste dræbere og ingen virker særligt sarte overfor krigens gru! Men i virkeligheden er de jo alle sammen påvirkede og lever på grænsen til sindssyge! Positivt er også, at ingen i filmen fremstår særlig sympatisk eller patriotisk og det er ellers noget man lægger mærke til i amerikanske krigsfilm!
Det tydeliggøres bl.a. ved hjælp af den person i filmen jeg følte mest ubehag ved, foruden Hartman, nemlig gutten bag M60'eren i helikopteren på vej mod fronten! Joker, som er hovedpersonen, hvis vi kan kalde ham det, i filmen hedder er sammen med en gut ved navn Rafterman på vej mod fronten da de begge hidtil har fungeret som krigsjournalister, eller hva det nu hedder, og de er nu "naturligvis" begge "anxious to get some trigger action"!! I helikopteren møder de så en mand, aner ikke hva han hed, der ved første øjekast skyder på Vietcong-gutterne mens han råber: "hit them, hit them, yeah, hit them!"... Af og til drejer kameraet hen mod Joker og Rafterman, hvor sidstnævnte er på kanten til at kaste op! Først tænker man, at han muligvis er syg pga. flyveturen, men da det går op for én at gutten ved M60 maskingeværet skyder på civile bønder kan man pludselig forstår Raftermans væmmelse! Da manden (ja, jeg fik altså ikke fat i navnet!) så efter tømt magasin siger, at Joker og Rafterman burde skrive en artikel om ham fordi han er så pissegod, spørger de om han har skudt kvinder og børn... og til det svarer han: "Ja, sommetider... men jeg plejer at give dem et forspring!" Den scene er faktisk hele filmen værd og er blot et, men nok det bedste, af mange tydelige beviser på at de amerikanske soldater ikke just opførte sig som engle i krigen!
Desværre taber filmen pusten kort efter rekrutterne er kommet til Vietnam og krigens gru bliver ikke vist særlig effektivt i forhold til de førende film i genren og derfor falder "Full Metal Jacket" lidt til jorden! Men positive sider ved filmen, i form af den sorte dialog og den mere eller mindre usympatiske fremstilling af soldaterne, lyser dog op i den anden ende og er nok det egentlige trækplaster i filmen, hvis man altså ser bort fra scenerne i træningslejren der heldigvis udgør ca. halvdelen af filmen! Men nu skal I ikke tro at filmen dårlig for det er den ikke ligefrem... den levede bare ikke op til mine forventninger og jeg mener stadig at Kubrick sagtens kunne have lavet bedre film, men den lægger nu alligvel i den bedre halvdel af genrens film selvom den ikke når op på siden af film som "Platoon"... Men det er til gengæld forfriskende at se det helvede soldaten allerede skal kæmpe med inden han bliver sendt i krig og på det punkt har Kubrick fat i den lange ende!!
Filmen følger en flok rekrutter fra deres tid i træningslejren til deres første møde med Vietnams grusomme hverdag! Det er faktisk sjældent at film om rekruttiden er særlig gode, men i Kurbricks tilfælde har han gjort et godt stykke arbejde: rekrutterne trænes af den pyskopatiske og evigt højtråbende "drill instructor" Hartman, spillet til perfektion af R. Lee Hermey. Han udmyger dem på flere planer for at omvende dem fra flinke unge mænd til koldblodige dræbermaskiner, hvilket blandt andet sker gennem sange om deres gevær der eftersigende er "din bedste ven" og lektioner om gode skyttere hvor snigmordere bliver brugt som pragteksempler, og forståeligt nok klarer ikke alle sig igennem tiden som rekrut: Den uanstændigt undervurderede skuespiller, Vincent D'Onofrio, spiller rollen som "klassens tykkedreng", som Vincent tilsyneladende tog 70 pund eller mere på for at spille, der i den grad bliver forfulgt af Hartman! Han har svært ved det hele og først da Hartman har brudt ham helt ned og bygget ham op fra grunden finder de en ting han duer til: skydning! Men desværre er Gomer Pyle, som Hartman vælger at kalde ham da han syntes Gomers rigtige navn, Leonard, er bøsset, allerede brugt op af alt den psykiske og fysiske tortur og han er blevet komplet sindssyg, hvilket de andre finder ud af da han bl.a. begynder at snakke med sit gevær og i særdeleshed da hans skyder eksercitetsinstruktøren, Hartman, for derefter at tage sit eget liv! Vincent spiller som sædvanligt fantastisk godt, selvom han dog har tendens til at overspille grumt som han gør mens han sidder på toilettet og fylder magasinet op med "live ammunition" der senere skal resultere i både Hartmans og hans egen død!
Faktisk er første del af filmen i trængslejren den bedste for da gutterne kommer til Vietnam formår Kubrick ikke at skabe en sønderlig interessant eller original film, som jeg havde forventet, og "Full Metal Jacket" skilder sig ikke ud fra mængden af andre film angående fremstilling af krig eller de psykologiske aspekter af sagen! Den mest positive side af filmen er egentlig den sorte dialog, der præger værket! Næsten alle snakker om, at de er de hårdeste dræbere og ingen virker særligt sarte overfor krigens gru! Men i virkeligheden er de jo alle sammen påvirkede og lever på grænsen til sindssyge! Positivt er også, at ingen i filmen fremstår særlig sympatisk eller patriotisk og det er ellers noget man lægger mærke til i amerikanske krigsfilm!
Det tydeliggøres bl.a. ved hjælp af den person i filmen jeg følte mest ubehag ved, foruden Hartman, nemlig gutten bag M60'eren i helikopteren på vej mod fronten! Joker, som er hovedpersonen, hvis vi kan kalde ham det, i filmen hedder er sammen med en gut ved navn Rafterman på vej mod fronten da de begge hidtil har fungeret som krigsjournalister, eller hva det nu hedder, og de er nu "naturligvis" begge "anxious to get some trigger action"!! I helikopteren møder de så en mand, aner ikke hva han hed, der ved første øjekast skyder på Vietcong-gutterne mens han råber: "hit them, hit them, yeah, hit them!"... Af og til drejer kameraet hen mod Joker og Rafterman, hvor sidstnævnte er på kanten til at kaste op! Først tænker man, at han muligvis er syg pga. flyveturen, men da det går op for én at gutten ved M60 maskingeværet skyder på civile bønder kan man pludselig forstår Raftermans væmmelse! Da manden (ja, jeg fik altså ikke fat i navnet!) så efter tømt magasin siger, at Joker og Rafterman burde skrive en artikel om ham fordi han er så pissegod, spørger de om han har skudt kvinder og børn... og til det svarer han: "Ja, sommetider... men jeg plejer at give dem et forspring!" Den scene er faktisk hele filmen værd og er blot et, men nok det bedste, af mange tydelige beviser på at de amerikanske soldater ikke just opførte sig som engle i krigen!
Desværre taber filmen pusten kort efter rekrutterne er kommet til Vietnam og krigens gru bliver ikke vist særlig effektivt i forhold til de førende film i genren og derfor falder "Full Metal Jacket" lidt til jorden! Men positive sider ved filmen, i form af den sorte dialog og den mere eller mindre usympatiske fremstilling af soldaterne, lyser dog op i den anden ende og er nok det egentlige trækplaster i filmen, hvis man altså ser bort fra scenerne i træningslejren der heldigvis udgør ca. halvdelen af filmen! Men nu skal I ikke tro at filmen dårlig for det er den ikke ligefrem... den levede bare ikke op til mine forventninger og jeg mener stadig at Kubrick sagtens kunne have lavet bedre film, men den lægger nu alligvel i den bedre halvdel af genrens film selvom den ikke når op på siden af film som "Platoon"... Men det er til gengæld forfriskende at se det helvede soldaten allerede skal kæmpe med inden han bliver sendt i krig og på det punkt har Kubrick fat i den lange ende!!
05/01-2005
