..Carpenters splatterorgie..
6.0
John Carpenter har i løbet af sin instruktørkarriere leveret nogle enkelte tvivlsomme projekter - men heldigvis har han sandelig også skabt en overflod af underholdende og ekstremt effektive film.
”Assault on Precinct 13” var relativt simpelt opbygget, og mindede i sin konstruktion meget om Romero’s ”Night of The Living Dead” – men ligesom denne inspirationskilde var filmen uhyggeligt effektiv og næsten smuk i sin simplicitet. I den bedre ende af Carpenter-filmene er selvfølgelig også ”Halloween” fra 78 – en film der nærmest grundlagde den moderne slasher-genre. Desuden hører ”The Fog” og ”Escape from New York” også til i den mere vellykkede ende af skalaen.
Men min personlige Carpenter-favorit er (og vil sandsynligvis altid være) den iskolde scifi-gyser fra 1982 - ja naturligvis ”The Thing”!
Filmen er en genindspilning af klassikeren ”The Thing from another world” fra 1951, men Carpenters version skuffer på ingen områder! Jeg vil personligt karakterisere filmen, som intet mindre end en milepæl i gysergenren. Det genremæssige tilhørsforhold kan selvfølgelig diskuteres, eftersom det jo er et rumvæsen, der er årsag til de rædselsvækkende begivenheder. Men efter min mening har Carpenter benyttet science fiction-elementet som katalysator – og har herefter hevet alle gyservirkemidlerne (som han jo behersker til fulde) ud af ærmet. Eksempelvis den altomfavnende paranoia, effekter der stadig holder efter 20 år og en neglebidende suspense.
En af årsagerne til filmens effektivitet er uden tvivl førnævnte virkemidler kombineret med en iskold atmosfære og den følelse af uendelig tomhed og isolation, som filmen er gennemsyret af. ”In Space no one can hear you scream” – det kan de heller ikke på en Antarktisk forskningsstation!
Filmens indledning nærmer sig det perfekte. På omkring 10 min. formår Carpenter at slå stemningen an, samt give tilskueren et indtryk af præcis hvor øde og isoleret området er. Derudover viser han protagonisten MacReady’s iltre temperament via et skakspil mod computeren (ganske komisk). Desuden indledes filmens første skudveksling og sidst men ikke mindst omkranses den tilsyneladende normale slædehund med et skummelt skær af mystik. Alt dette på beskedne 10 min! Indledningen er usædvanlig skarp og simpelthen klinisk renset for overflødigheder, og det er egentlig symptomatisk for hele filmen. Spændingen eskalerer til uanede højder, i takt med at paranoiaen spredes som en sygdom på den isolerede forskningsstation. Særligt én scene vil jeg altid huske – da MacReady (Kurt Russel) udfører blodtesten på resten af holdet. Denne paranoia-scene er et decideret studie i suspense, og jeg flyver op hver eneste gang!
Som kendetegnede for genren er der sjældent plads til de ekstravagante skuespillerpræstationer, og karaktererne er skam også noget nær karikaturer. Ledertypen, hidsigproppen, den rapkæftede sorte fyr, et par doktorer og et par skumle typer. Men ikke desto mindre leverer alle medvirkende varen, og Kurt Russel skuffer skam ikke i hovedrollen som den temperamentsfulde og handlekraftige leder. Opsummeret er det ikke ligefrem karakterernes kompleksitet der gør denne film seværdig, men hvem forventer også det? Hvad der derimod er primært og grænsende til suverænt, er Carpenters sikre instruktion kombineret med Ennio Morricones skumle musik. Sjældent opleves en sådan monotoni i et theme, og det komplementerer samt intensiverer filmens isolationsstemning noget nær perfekt.
Alt i alt vil jeg betegne ”The Thing” som værende Carpenters ubetinget bedste film, men også et imponerende hovedværk indenfor gysergenren. Et grotesk bombardement af flotte effekter (især 80’erne taget i betragtning), eminent musik fra Morricone, fint skuespil fra alle medvirkende, en uhyggelig sikker og stram instruktion fra Carpenter og selvfølgelig neglebidende spænding fra start til slut – alt sammen elementer der tilsammen går op i en højere enhed i dette blodige ekstravaganza! Denne film er altid et kig værd! 6 stjerner er måske lige gavmildt nok, men det er en utroligt vellykket film, og den spiller nok også en smule på nostalgien...
(For resten nogen der har set ”Leviathan” med bl.a. Peter Weller og Richard Crenna? Synes den var lige lovlig inspireret af ”The Thing”…)
”Assault on Precinct 13” var relativt simpelt opbygget, og mindede i sin konstruktion meget om Romero’s ”Night of The Living Dead” – men ligesom denne inspirationskilde var filmen uhyggeligt effektiv og næsten smuk i sin simplicitet. I den bedre ende af Carpenter-filmene er selvfølgelig også ”Halloween” fra 78 – en film der nærmest grundlagde den moderne slasher-genre. Desuden hører ”The Fog” og ”Escape from New York” også til i den mere vellykkede ende af skalaen.
Men min personlige Carpenter-favorit er (og vil sandsynligvis altid være) den iskolde scifi-gyser fra 1982 - ja naturligvis ”The Thing”!
Filmen er en genindspilning af klassikeren ”The Thing from another world” fra 1951, men Carpenters version skuffer på ingen områder! Jeg vil personligt karakterisere filmen, som intet mindre end en milepæl i gysergenren. Det genremæssige tilhørsforhold kan selvfølgelig diskuteres, eftersom det jo er et rumvæsen, der er årsag til de rædselsvækkende begivenheder. Men efter min mening har Carpenter benyttet science fiction-elementet som katalysator – og har herefter hevet alle gyservirkemidlerne (som han jo behersker til fulde) ud af ærmet. Eksempelvis den altomfavnende paranoia, effekter der stadig holder efter 20 år og en neglebidende suspense.
En af årsagerne til filmens effektivitet er uden tvivl førnævnte virkemidler kombineret med en iskold atmosfære og den følelse af uendelig tomhed og isolation, som filmen er gennemsyret af. ”In Space no one can hear you scream” – det kan de heller ikke på en Antarktisk forskningsstation!
Filmens indledning nærmer sig det perfekte. På omkring 10 min. formår Carpenter at slå stemningen an, samt give tilskueren et indtryk af præcis hvor øde og isoleret området er. Derudover viser han protagonisten MacReady’s iltre temperament via et skakspil mod computeren (ganske komisk). Desuden indledes filmens første skudveksling og sidst men ikke mindst omkranses den tilsyneladende normale slædehund med et skummelt skær af mystik. Alt dette på beskedne 10 min! Indledningen er usædvanlig skarp og simpelthen klinisk renset for overflødigheder, og det er egentlig symptomatisk for hele filmen. Spændingen eskalerer til uanede højder, i takt med at paranoiaen spredes som en sygdom på den isolerede forskningsstation. Særligt én scene vil jeg altid huske – da MacReady (Kurt Russel) udfører blodtesten på resten af holdet. Denne paranoia-scene er et decideret studie i suspense, og jeg flyver op hver eneste gang!
Som kendetegnede for genren er der sjældent plads til de ekstravagante skuespillerpræstationer, og karaktererne er skam også noget nær karikaturer. Ledertypen, hidsigproppen, den rapkæftede sorte fyr, et par doktorer og et par skumle typer. Men ikke desto mindre leverer alle medvirkende varen, og Kurt Russel skuffer skam ikke i hovedrollen som den temperamentsfulde og handlekraftige leder. Opsummeret er det ikke ligefrem karakterernes kompleksitet der gør denne film seværdig, men hvem forventer også det? Hvad der derimod er primært og grænsende til suverænt, er Carpenters sikre instruktion kombineret med Ennio Morricones skumle musik. Sjældent opleves en sådan monotoni i et theme, og det komplementerer samt intensiverer filmens isolationsstemning noget nær perfekt.
Alt i alt vil jeg betegne ”The Thing” som værende Carpenters ubetinget bedste film, men også et imponerende hovedværk indenfor gysergenren. Et grotesk bombardement af flotte effekter (især 80’erne taget i betragtning), eminent musik fra Morricone, fint skuespil fra alle medvirkende, en uhyggelig sikker og stram instruktion fra Carpenter og selvfølgelig neglebidende spænding fra start til slut – alt sammen elementer der tilsammen går op i en højere enhed i dette blodige ekstravaganza! Denne film er altid et kig værd! 6 stjerner er måske lige gavmildt nok, men det er en utroligt vellykket film, og den spiller nok også en smule på nostalgien...
(For resten nogen der har set ”Leviathan” med bl.a. Peter Weller og Richard Crenna? Synes den var lige lovlig inspireret af ”The Thing”…)
22/07-2004
