Fanget af Tobeys net!
6.0
Peter Parker er stadig en genert, sympatisk og nørdet mand, som har dybe følelser overfor hans drømmepige Mary Jane. Men han tør ikke at vise hende sine ægte følelser, da han er bange for hans fjender vil skade hende. Men denne gang får han betydelig større modstand, og atter engang skal han redde verden for al den ondskab.
Det havde jo ligget og luret i luften, at ”Spider-Man 2” skulle blive en gigantisk succes. Og filmen har tjent sig hjem blot efter 6 dage, hvor den tjente ikke mindre end 180 millioner dollars, hvilket er en rekord. Og allerede på nuværende tidspunkt har den tjent over 500 millioner, og det ser ret imponerende ud må jeg sige. Måske er ”Spider-man 2” på vej til at nærme sig ”Titanic” succesen, som det i hvert fald ser ud til. Ikke nok med at filmen har tjent et gigantisk beløb penge, så har filmen også fået rigtig gode anmeldelser og omtale, selv af de helt store anmeldere i USA og andre lande.
Med kæmpesuccesen Spider-Man (2002) slog instruktøren for alvor sit navn fast i Hollywood og resten af verden. Tidligere havde han lavet en række splattergyserfilm, dog ikke til min smag, men så kom den langt mere interessante ”a simple plan” (1999) og The Gift (2000). Og siden hen er det kun gået op ad bakken, hvor Raimi har skabt en gigantisk kø ved biograferne med to gange "Spider-man".
Raimis speciale på de seneste år er i hvert fald blevet spektakulære og effektfyldte popcorn-film, blandet med en god historie, der kan lokke mange ungdommelige filmfans i biografen i de varme sommermåneder. Der skal ikke lægges skjul på, at ”Spider-man” er et kommercielt produkt , men det er yderst sjældent man kan finde en god historie, fremragende action og interessante figurer i sådanne film. Raimi er en meget varieret filmmager, der stort set har sat sit præg på alle genre, i hvert fald når det drejer sig om tegneserie filmatiseringer.
Præcis som sin forgænger er ”Spider-man 2” utroligt vellykket superheltefilmatisering, og måske også bedre end den første på nogle fronter. Historien er ganske enkelt bedre i denne efterfølger (hvis det er muligt), hvor instruktøren formår at gå i dybde med de menneskelige aspekter, og udover det får han også lov til at udfolde det indre legebarn som aldrig før. Raimi bruger ufattelig lang tid på at beskrive vores superhelt, og det gør han fra top til tå synes jeg. Instruktøren beskriver Tobeys dobbeltliv som Spider-man og almindeligt menneske på fornemmeste vis. Vi går i dybde med hans liv, hvor Parker desværre er havnet i en hård periode i sit liv, da hans arbejde som pizzaudbringer svigter pga. hans dovenhed, stres osv. Han er en ganske almindelig fyr som man sagtens kunne genkende, hvis man så ham på gaden eller havde som ven. Hans rolle er at spille nørdet, dovn, uansvarlig, og når han forvandles til Spider-man skal han bekæmpe kriminaliteten og hele tiden være på vagt og redde folk. En af de mange bemærkelsesværdige scener er, når hans kræfter begynder at svigte ham, viser blot hvor stresset han er, fordi han ikke ved, hvad han skal med sit liv, og det tvinger ham til at vælge og træffe nogle valg, enten at være et almindeligt menneske eller Spider-man. Han må simpelthen opgive nogle af de ting han ønsker i hans liv, pga. hans specielle kræfter. Og man kan sagtens relatere til det virkelige liv, at man også fra tid til anden bliver nødt til at fravælge nogle af de ting man ønsker allerhøjest pga. omstændighederne.
Udover de gode emner instruktøren bringer på banen og adskillige imponerende digitaleffekter kan filmen til syvende og sidst bedst lære os, at livet er hårdt, kompliceret og uforudsigeligt. Uanset hvem man er. Trods alt, så mener jeg faktisk, at filmen bidrager ikke med noget vi ikke i en eller anden udstrækning er blevet præsenteret for før, bortset fra actiondelen som er et kapitel for sig selv. Der hvor ”Spider-man 2” adskiller sig fra andre superhelte film er på historiesiden, hvor filmen kommer godt omkring sine emner og tag’ sig god tid til at fortælle en god historie, uden at slippe actiondelen af syne, som tilskuerne er jo kommet for.
Teknisk er filmen storslået og en triumf for computerteknikken må man sige. Filmen tager sig pæn god tid til at fortælle sin historie, hvor vi får muligheden for at komme tæt ind på vores personer. Derfor starter ”Spider-man 2” stille og roligt når historien skal fortælles, og når actiondelen endelig kommer på skærmen, holdes det i et ualmideligt højt tempo med glidende kameraføring, som gør, at man får en stor biograf oplevelse af den bedste slags. Der er ikke et øjeblik uden en vidunderlig effekt. Selvfølgelig kan man tydelig se, at nogle scener er computerskabte, mens andre gange ser det helt naturligt og realistisk ud. Men det kan næppe laves ret meget bedre i vore dage, det er simpelthen computerteknikken på det højeste niveau. Actiondelen og kærlighedshistorien kombineres rigtig godt, selvom instruktøren undgår godt nok ikke alle klicheerne, men når alt andet fungerer ud over det sædvanlige i filmen, så er jeg i hvert fald tilbøjelig til at tilgive ham for de enkelte klicheer. Til gengæld giver filmen os et menneskeligt drama, som man sjældent oplever i denne slags film.
Filmen er pragtfuldt fotograferet på en storslået skala, og den er godt iscenesat og fyldt med en masse små, interessante, menneskelige sidehistorier om kærlighed og andre hverdagsdramatiske ting, der gør, at ”Spider-man 2” hæver sig over de andre superhelte film. Den holder tråden hele vejen igennem og byder på en enestående underholdning og spænding, som ingen burde snyde sig selv for. De utallige forsøg på at skabe den bedste superheltefilmatisering er langt om længe lykkedes. Forsøget på at behage tilskuerne har givet de bedste resultater en film kan ønske sig. Filmen er simpelthen en komplet film. Med andre ord: En film der rummer det hele en filmfan kan ønske sig.
Kristen Dunst er vist mest sat ind til pynt, men hun formår alligevel at gøre hendes rolle en anelse mere menneskelig end mange andre. Tobeys bedsteven Harry og skurken er virkelig effektive i deres biroller, selvom jeg bedre kunne lide Willem Dafoe som skurk i den første film. MEN filmens eneste megastjerne er uden tvivl Tobey. Han tilfører rollen som Peter Parker en uhørt karisma, troværdighed og meget mere, og ikke nok med det, så stjæler han næsten samtlige scener han medvirker i, uden at det gå på nogen måde udover andre medvirkende. Tobey er virkelig fremragende, ikke helt så nem rolle at spille som det måske ser ud, men han er altså rigtig overbevisende og troværdig.
Filmen leverer alle tiders topunderholdning uden alt for mange dikkedarer. Det her er toppen i denne genre. Det ses eller fås ikke bedre efter min mening. Hører til blandt mine all time favoritter (i denne genre) og placeres helt op i toppen.
Det havde jo ligget og luret i luften, at ”Spider-Man 2” skulle blive en gigantisk succes. Og filmen har tjent sig hjem blot efter 6 dage, hvor den tjente ikke mindre end 180 millioner dollars, hvilket er en rekord. Og allerede på nuværende tidspunkt har den tjent over 500 millioner, og det ser ret imponerende ud må jeg sige. Måske er ”Spider-man 2” på vej til at nærme sig ”Titanic” succesen, som det i hvert fald ser ud til. Ikke nok med at filmen har tjent et gigantisk beløb penge, så har filmen også fået rigtig gode anmeldelser og omtale, selv af de helt store anmeldere i USA og andre lande.
Med kæmpesuccesen Spider-Man (2002) slog instruktøren for alvor sit navn fast i Hollywood og resten af verden. Tidligere havde han lavet en række splattergyserfilm, dog ikke til min smag, men så kom den langt mere interessante ”a simple plan” (1999) og The Gift (2000). Og siden hen er det kun gået op ad bakken, hvor Raimi har skabt en gigantisk kø ved biograferne med to gange "Spider-man".
Raimis speciale på de seneste år er i hvert fald blevet spektakulære og effektfyldte popcorn-film, blandet med en god historie, der kan lokke mange ungdommelige filmfans i biografen i de varme sommermåneder. Der skal ikke lægges skjul på, at ”Spider-man” er et kommercielt produkt , men det er yderst sjældent man kan finde en god historie, fremragende action og interessante figurer i sådanne film. Raimi er en meget varieret filmmager, der stort set har sat sit præg på alle genre, i hvert fald når det drejer sig om tegneserie filmatiseringer.
Præcis som sin forgænger er ”Spider-man 2” utroligt vellykket superheltefilmatisering, og måske også bedre end den første på nogle fronter. Historien er ganske enkelt bedre i denne efterfølger (hvis det er muligt), hvor instruktøren formår at gå i dybde med de menneskelige aspekter, og udover det får han også lov til at udfolde det indre legebarn som aldrig før. Raimi bruger ufattelig lang tid på at beskrive vores superhelt, og det gør han fra top til tå synes jeg. Instruktøren beskriver Tobeys dobbeltliv som Spider-man og almindeligt menneske på fornemmeste vis. Vi går i dybde med hans liv, hvor Parker desværre er havnet i en hård periode i sit liv, da hans arbejde som pizzaudbringer svigter pga. hans dovenhed, stres osv. Han er en ganske almindelig fyr som man sagtens kunne genkende, hvis man så ham på gaden eller havde som ven. Hans rolle er at spille nørdet, dovn, uansvarlig, og når han forvandles til Spider-man skal han bekæmpe kriminaliteten og hele tiden være på vagt og redde folk. En af de mange bemærkelsesværdige scener er, når hans kræfter begynder at svigte ham, viser blot hvor stresset han er, fordi han ikke ved, hvad han skal med sit liv, og det tvinger ham til at vælge og træffe nogle valg, enten at være et almindeligt menneske eller Spider-man. Han må simpelthen opgive nogle af de ting han ønsker i hans liv, pga. hans specielle kræfter. Og man kan sagtens relatere til det virkelige liv, at man også fra tid til anden bliver nødt til at fravælge nogle af de ting man ønsker allerhøjest pga. omstændighederne.
Udover de gode emner instruktøren bringer på banen og adskillige imponerende digitaleffekter kan filmen til syvende og sidst bedst lære os, at livet er hårdt, kompliceret og uforudsigeligt. Uanset hvem man er. Trods alt, så mener jeg faktisk, at filmen bidrager ikke med noget vi ikke i en eller anden udstrækning er blevet præsenteret for før, bortset fra actiondelen som er et kapitel for sig selv. Der hvor ”Spider-man 2” adskiller sig fra andre superhelte film er på historiesiden, hvor filmen kommer godt omkring sine emner og tag’ sig god tid til at fortælle en god historie, uden at slippe actiondelen af syne, som tilskuerne er jo kommet for.
Teknisk er filmen storslået og en triumf for computerteknikken må man sige. Filmen tager sig pæn god tid til at fortælle sin historie, hvor vi får muligheden for at komme tæt ind på vores personer. Derfor starter ”Spider-man 2” stille og roligt når historien skal fortælles, og når actiondelen endelig kommer på skærmen, holdes det i et ualmideligt højt tempo med glidende kameraføring, som gør, at man får en stor biograf oplevelse af den bedste slags. Der er ikke et øjeblik uden en vidunderlig effekt. Selvfølgelig kan man tydelig se, at nogle scener er computerskabte, mens andre gange ser det helt naturligt og realistisk ud. Men det kan næppe laves ret meget bedre i vore dage, det er simpelthen computerteknikken på det højeste niveau. Actiondelen og kærlighedshistorien kombineres rigtig godt, selvom instruktøren undgår godt nok ikke alle klicheerne, men når alt andet fungerer ud over det sædvanlige i filmen, så er jeg i hvert fald tilbøjelig til at tilgive ham for de enkelte klicheer. Til gengæld giver filmen os et menneskeligt drama, som man sjældent oplever i denne slags film.
Filmen er pragtfuldt fotograferet på en storslået skala, og den er godt iscenesat og fyldt med en masse små, interessante, menneskelige sidehistorier om kærlighed og andre hverdagsdramatiske ting, der gør, at ”Spider-man 2” hæver sig over de andre superhelte film. Den holder tråden hele vejen igennem og byder på en enestående underholdning og spænding, som ingen burde snyde sig selv for. De utallige forsøg på at skabe den bedste superheltefilmatisering er langt om længe lykkedes. Forsøget på at behage tilskuerne har givet de bedste resultater en film kan ønske sig. Filmen er simpelthen en komplet film. Med andre ord: En film der rummer det hele en filmfan kan ønske sig.
Kristen Dunst er vist mest sat ind til pynt, men hun formår alligevel at gøre hendes rolle en anelse mere menneskelig end mange andre. Tobeys bedsteven Harry og skurken er virkelig effektive i deres biroller, selvom jeg bedre kunne lide Willem Dafoe som skurk i den første film. MEN filmens eneste megastjerne er uden tvivl Tobey. Han tilfører rollen som Peter Parker en uhørt karisma, troværdighed og meget mere, og ikke nok med det, så stjæler han næsten samtlige scener han medvirker i, uden at det gå på nogen måde udover andre medvirkende. Tobey er virkelig fremragende, ikke helt så nem rolle at spille som det måske ser ud, men han er altså rigtig overbevisende og troværdig.
Filmen leverer alle tiders topunderholdning uden alt for mange dikkedarer. Det her er toppen i denne genre. Det ses eller fås ikke bedre efter min mening. Hører til blandt mine all time favoritter (i denne genre) og placeres helt op i toppen.
24/07-2004
