kameraindstillingernes le mans
5.0
javist var det klart et æstetisk træk at se flere elever gang på gang trave en hel skole flad, men det var måske så ikke lige tiden værd. man sidder og falder i søvn til disse kamerature, og scener hvor en dreng sidder og spiller klaver i 10 minutter.
man kan rigtig sidde og forestille sig hvor godt den tid af filmen ville kunne udnyttes langt mere personopbyggende og underholdende.
men da det første skud lyder, indser man at det ikke er for filmens opbygnings skyld med alle disse lange ture, men for ens egen opbygnings skyld. man bliver simpelthen sat hen i en hypnotisk billedflod.
kunsten er at se det smukke i det.
at kunne drømme sig hen i det, og føle filmen.
da vil det vise sig at filmen ikke ville kunne være klaver-spillet og kamera-turene foruden.
man kan rigtig sidde og forestille sig hvor godt den tid af filmen ville kunne udnyttes langt mere personopbyggende og underholdende.
men da det første skud lyder, indser man at det ikke er for filmens opbygnings skyld med alle disse lange ture, men for ens egen opbygnings skyld. man bliver simpelthen sat hen i en hypnotisk billedflod.
kunsten er at se det smukke i det.
at kunne drømme sig hen i det, og føle filmen.
da vil det vise sig at filmen ikke ville kunne være klaver-spillet og kamera-turene foruden.
25/07-2004
