Snake is back - uden grund
3.0
Den genreskabende instruktør John Carpenter er fra før min tid, og jeg har egentlig kun set et par af hans gamle klassiker. Men Forceoffives entusiastiske indlæg til hans ældre film har dog fået mig til at opsøge hans film, især skulle jeg gerne snart have set The Thing (som Faust har skrevet et virkelig superb indlæg til). Uden Forces begejstring for Carpenter kan jeg dog ikke blive så forfærdelig skuffet over denne komplet unødvendige fortsættelse til Carpenters gamle hit, Escape From N.Y. Nu var jeg så uheldig at se Escape From L.A. før jeg så den originale, hvorved den kom til at fremstå knap så fornyende og spændende, da L.A.´s historie er en direkte, og åbenbart skamløs, kopi af den første film.
Jeg har altid fundet Kurt Russell rigtig god og seværdig, og jeg er glad for, at han er på vej tilbage efter Dark Blue. Russell morer sig tydeligvis her ved at træde tilbage i den benhårde og pisseligeglade karakter, som Snake Plissken er. En antihelt af de større med kun enkelte moralske skrupler. Desværre virker Russell for hård, og han overspiller på en afdæmpet måde (hvis man kan sådan noget). Alligevel er han nu fornøjelig nok at se, men det er mest fordi filmen generelt er meget uforpligtende og lidet udfordrende. De andre skuespillere får ingen chance for at vise deres værd, især står en af mine yndlings, Steve Buscemi, tilbage med en meget forglemmelig rolle.
Filmens budget har ikke været tilstrækkelig til Carpenters ambitioner, hvorved de enkelte special effects fremstår meget primitive og egentlig også latterlige. Escape From L.A. er meget nem at kritisere, fordi den egentlig er hamrende ulogisk og yderst forsimplende i mange scener, men den besidder nu en eller anden form for charme, som ikke kan få mig til at hade den. Desuden kunne jeg også godt lide dens slutning, hvor Russell ene mand skubber hele verdenen tilbage til stenalderen uden elektricitet og vores nuværende teknologiske vidundere. En fin back-to-basic afslutning, som så kan stå tilbage ganske åben.
Med tilpas lave forventninger er Escape From L.A. ikke så dårlig, da den har den rette b-filmsånd. Som værdig efterfølger fortjener den dog kun ris og en stjerne.
Jeg har altid fundet Kurt Russell rigtig god og seværdig, og jeg er glad for, at han er på vej tilbage efter Dark Blue. Russell morer sig tydeligvis her ved at træde tilbage i den benhårde og pisseligeglade karakter, som Snake Plissken er. En antihelt af de større med kun enkelte moralske skrupler. Desværre virker Russell for hård, og han overspiller på en afdæmpet måde (hvis man kan sådan noget). Alligevel er han nu fornøjelig nok at se, men det er mest fordi filmen generelt er meget uforpligtende og lidet udfordrende. De andre skuespillere får ingen chance for at vise deres værd, især står en af mine yndlings, Steve Buscemi, tilbage med en meget forglemmelig rolle.
Filmens budget har ikke været tilstrækkelig til Carpenters ambitioner, hvorved de enkelte special effects fremstår meget primitive og egentlig også latterlige. Escape From L.A. er meget nem at kritisere, fordi den egentlig er hamrende ulogisk og yderst forsimplende i mange scener, men den besidder nu en eller anden form for charme, som ikke kan få mig til at hade den. Desuden kunne jeg også godt lide dens slutning, hvor Russell ene mand skubber hele verdenen tilbage til stenalderen uden elektricitet og vores nuværende teknologiske vidundere. En fin back-to-basic afslutning, som så kan stå tilbage ganske åben.
Med tilpas lave forventninger er Escape From L.A. ikke så dårlig, da den har den rette b-filmsånd. Som værdig efterfølger fortjener den dog kun ris og en stjerne.
27/07-2004
