Realisér dig: Skyd en baby.

I Østtyskland var der en sprudlende kunst, fordi staten udfordrede og satte grænser. Kunst skriger på at møde grænser. Jeg er bestemt ikke for Østtyskland men et almindeligt menneske, der tror på, det hele ikke skal være lige meget. Når jeg lufter min bekymring, så er det fordi, jeg tror på værdien af debat, eftertænksomhed og modpol, ikke mindst for at få kunst med ordentligt bid i. Det hele skal jo nødigt blive et dumt grin og rødgrød med fløde.
"Mein Kampf" blev heller ikke taget alvorligt og hele samfundet skred ud.
Det er ikke inde i tiden at sætte grænser for, hvad vi skal tåle at se eller høre. Derfor vil frihed blive erstattet af afmagt. Kunsten må det hele, for ingen tager noget alvorligt. Ligesom nyhederne.
Fordi vi er ukritiske får vi platte produkter. I arkitektur: Bare det er grimt, så er det nok moderne. I film: Bare det er blodigt, så er det nok sjovt.
Jeg kan også godt se kvaliteter ved BL. Bestemt. Balancen er bare kippet.
Jeg tilslutter mig langt hen ad vejen, Troels, Forceoffive, Sandman ... Jeg ber bare om en grænse for, hvad vi selv stiller op til. Vi behøver ikke have den samme grænse, men kultur starter med, vi definerer os. I den debat ligger hele den mulige frugt af besværet.
Det er rigtigt - det er ikke filmene, den er gal med. Det er publikum. Derfor vil det bestemt ligge mig fjernt at forbyde.
Men hør Thor, øgenavn til mig ... går du efter manden eller bolden. Du er vel ikke på vej ud at slagte en ko eller skyde en bil? Så står Carl-Mar Møller i tlf.bogen.