Den er fantastisk...

6.0
Helt igennem smuk film, der handler mere om soldaten end om krigen. Os, der er vokset op i fredstid, har intet begreb om hvad der foregår inde i en ung mands hoved midt i et meningsløst krigshelvede. Saving Private Ryan kommer kort ind på den slags under D-Dag, hvor blødende soldater kalder på deres mor etc. samt i kirke scenen.

"Den Tynde Røde Linie", som nogen ikke kan finde i filmen, er hele filmens symbolik. Gennem alle de soldater, fra nervøse og opadstræbende general Travolta på krigskib, over Nick Noltes trætte Oberst, som ikke er tilfreds med sin militærkarriere, ned til Jim Caviezel på frontlinien, hvor skal de unge soldater finde den røde tråd. Er det hele ikke meningsløst? Er en jamrende japansk soldat på nogen måde anderledes end en amerikansk? NEJ! Han vil bare hjem til sin familie og undslippe med livet i behold, præcist som alle andre. Giver det mening at sende tusinder i den visse død for en strategisk bakketop? Måske på et militært planlægningsboed, men så heller ikke længere.

Filmen giver et bud på hvordan det må være at være soldat en et sådant helvede. Bogen er efter sigende endnu bedre, men jeg har ikke selv læst den.

Kontrasten mellem umenneskelige slag, optaget med usandsynlig virtuositet (med hjælp fra verdens største kamera-kran) og de lokale stillehavsbeboeres simple men nærmest utopiske levevis, bringer soldatens dilemma frem så vi kan være med.

Skal ses flere gange.
Den tynde røde linie