Benhård og Primitiv
3.0
En lille pige bliver brutalt skudt og hendes far søger hævn. Men han må snart søge tilflugt fra forbryderne på den snart lukkede politistation 13, hvor kun få politifolk er på arbejde. Kort tid efter er stationen belejret.
Carpenter havde efter sin første spillefilm ”Dark Star” fået en lille pose penge (100.000 dollars) og frie hænder til at lave hvad han ville. Hans ønske var egentlig at lave en western, man da han vidste at pengene ikke ville række, valgte han i stedet at lave denne her moderne storby western, som både er en hyldest til hans store forbillede, instruktøren Howard Hawks og også en genindspilning af Hawks’ berømte og meget smukke westernklassiker ”Rio Bravo”, hvor John Wayne spillede hovedrollen.
Foruden at den er en genindspilning af førnævnte film, så kan den også på flere punkter minde lidt om George A. Romero’s zombie-klassiker ”Night Of The Living Dead”, for mens vores hovedpersoner forskanser sig på politistationen, prøver forbryderne som hjernedøde zombier at trænge ind i bygningen, lidt i stil med, og som man også ser det i zombie-filmen.
Selve historien byder på intens spænding og der skydes uhæmmet i mange brutale actionscener, hvor der ikke er noget der hedder politisk korrekthed (for i hvor mange nyere amerikanske actionfilm ser man børn blive brutalt og blodigt skudt ned), og den lidt primitive stil filmen er lavet i, giver det hele et skær af rå og primær ægthed, selv om den på mange måder er dybt urealistisk.
Men den må også siges indimellem at være noget ujævnt instrueret, og Carpenter kan ikke hamle op med Hawks i sin personskildring, her kan personerne periodisk faktisk forekomme utroværdige inden for rammerne af filmen og de er dårligt beskrevet. Derfor kan den ifølge mig på ingen måde leve op til sit forlæg. Men forsøget er prisværdigt og den lefler ikke for nogen som helst i sin blodige beskrivelse af helte og antihelte, der prøver at komme igennem natten.
I dag har ”Assault On Precinct 13” opnået en form for kultstatus, og måske fortjent nok.
Carpenter havde efter sin første spillefilm ”Dark Star” fået en lille pose penge (100.000 dollars) og frie hænder til at lave hvad han ville. Hans ønske var egentlig at lave en western, man da han vidste at pengene ikke ville række, valgte han i stedet at lave denne her moderne storby western, som både er en hyldest til hans store forbillede, instruktøren Howard Hawks og også en genindspilning af Hawks’ berømte og meget smukke westernklassiker ”Rio Bravo”, hvor John Wayne spillede hovedrollen.
Foruden at den er en genindspilning af førnævnte film, så kan den også på flere punkter minde lidt om George A. Romero’s zombie-klassiker ”Night Of The Living Dead”, for mens vores hovedpersoner forskanser sig på politistationen, prøver forbryderne som hjernedøde zombier at trænge ind i bygningen, lidt i stil med, og som man også ser det i zombie-filmen.
Selve historien byder på intens spænding og der skydes uhæmmet i mange brutale actionscener, hvor der ikke er noget der hedder politisk korrekthed (for i hvor mange nyere amerikanske actionfilm ser man børn blive brutalt og blodigt skudt ned), og den lidt primitive stil filmen er lavet i, giver det hele et skær af rå og primær ægthed, selv om den på mange måder er dybt urealistisk.
Men den må også siges indimellem at være noget ujævnt instrueret, og Carpenter kan ikke hamle op med Hawks i sin personskildring, her kan personerne periodisk faktisk forekomme utroværdige inden for rammerne af filmen og de er dårligt beskrevet. Derfor kan den ifølge mig på ingen måde leve op til sit forlæg. Men forsøget er prisværdigt og den lefler ikke for nogen som helst i sin blodige beskrivelse af helte og antihelte, der prøver at komme igennem natten.
I dag har ”Assault On Precinct 13” opnået en form for kultstatus, og måske fortjent nok.
30/07-2004
