Medieliderlig Kælling Eller...

Journalisten Guerin erklærer i sine avis artikler krig mod de narkobagmænd, der hærger i Irland og har let spil på grund af landets love. Det får fatale følger for hende

Historier baseret på virkelige hændelser, som den her er, har det jo ofte med at blive, hvis ikke forfærdelige, så i hvert fald mindre gode, og med de folk der står bag ”Veronica Guerin” skal jeg ærligt indrømme jeg frygtede det værste.

Schumacher er for mig en sælsom instruktør på den forkerte måde, hvor det kan være svært at finde den røde tråd i hans forskellige, og ofte jævne film, hvis man nu skal være flink. Han mangler ligesom et eller andet der kan skille ham ud, et særkende der berettiger ham til de mange film han efterhånden har leveret igennem årene. Her har han lavet sig hyre af producent Jerry Bruckheimer, der jo elsker glorificerende og flade udgaver sandfærdige historie, ofte lavet så de ikke virker særlig troværdige, til at instruere denne irske fortælling og det er de faktisk sluppet helt godt fra det, jeg blev da positivt overrasket.

Filmen er måske ikke et mesterværk (mindre kan også gøre det), men der virker hæderligt fortalt og produceret, og har drama og spænding nok, trods svagheder, til at jeg i hvert fald lod man indfange.

Om virkelighedens Guerin var en helgen der gjorde dette, gik så langt og ikke stoppede i tide, af sin hjertes godhed, for at hjælpe de børn og unge der kom ud i misbrug, eller om hun var en medieliderlig kælling, der nød godt af den opmærksomhed og berømmelse hendes artikler gav hende, eller om hun blot var godt gammeldags smådum er svært at sige. Filmen hælder selvfølgelig temmelig ensidigt til det idealiserende helgenbillede, men viser alligevel også en kvinde der opsøger bagmændene og stiller dem sine spørgsmål så direkte (og irriterende, der er jeg altså enig med Forceoffive), at det er svært ikke at tænke, at hun må da have manglet et par stykker for at kassen kan være fyldt op. For det første, hvis hun tror de svarer på spørgsmål om de er narkohandlere og for det andet, hvis hun ikke fatter at det får konsekvenser før eller siden.

Måske fattede hun det, men stoppede gjorde hun ikke og blev af den grund dræbt (ses i starten af filmen), og det blev den dråbe der fik bægeret til at flyde over og fik Irland til at ændre sin grundlov, så det var lettere at jagte mistænkte forbrydere.

Ud fra det og altså ud fra filmen, kan man så stille sig selv det etiske spørgsmål, om man som journalist (eller andet!) skal lade sig true til tavshed, eller skal være parat til at gå hele vejen, selv om prisen kan blive høj for at sandheden kommer frem. For os i den anden ende af nyhederne, er det vel et gode at der findes disse mennesker, der ikke lader sig skræmme til at stoppe. Alligevel sad jeg med følelsen af, at lige Guerin måske skulle have stoppet, men det gør man vel, når man kender udgangen på det hele. Eller kunne det måske være fordi hun nærmest beder om det, føler man. Måske hun søgte martyrollen, hvis hun altså ikke blot var enfoldig i sin tro.

Portrættet af Guerin havde jeg nu gerne set være lidt mere nuanceret, så hun ikke fremstår så selvopofrende for retfærdighedens skyld alene, men hvad jeg ellers kender til den rigtige historie, og det er indrømmet ikke så meget, jeg husker den blot svagt, så virker handlingen her sine steder meget troværdig. Historien er i konstant fremdrift, har sine spændende dramatiske øjeblikke og der er ikke mange scener man ikke kan tro bare lidt på.

I hovedrollen gør Blanchett det overbevisende, man kunne tro hun er den hun spiller, irriterende eller ej (sådan er nogle mennesker jo bare). På Billedsiden er filmen holdt i grå nuancer, så den får et realistisk og hverdagsagtigt præg, der er med til at overbevise os om, at det her kunne og jo også er sket.

Musikken af Harry Gregson-Williams understøtter fint filmens stemninger, uden at man bemærker den (det kan jo både være godt og dårligt), men den sang de har valgt at bruge til Guerin’s begravelse, er da noget af det mest forfærdelige jeg mindes at have hørt. Den skal tydeligvis understrege at her begraves en heltinde, der gav alt i jagten på disse bagmænd, men det er tæt på det kvalmende, foruden at jeg ærligt skal indrømme at det lød afskyeligt i sig selv.

Bortset fra det, så er ”Veronica Guerin” er habilt god og spændende film, selv om det skal siges at min bedømmelse ligger på den pæne side af filmen kvaliteter.

Trods sit beskedne budget på kun 17 millioner dollars, så blev den mærkeligt nok en økonomisk fiasko da den gik i biograferne.