Effektiv Lille B-Film
4.0
Den tidligere krigshelt og nu forbryder, Snake Plissken (Russell) sendes til Manhattan, der er omdannet til et stort fængsel, for at befri den amerikanske præsident, hvis fly er styrtet ned der, og hvor han holdes som gidsel.
Rå og barsk actionfilm, der (set fra filmens produktionstidspunkt) præsenterer en dyster fremtidsversion, hvor menneskerettighederne i USA er sat ud af spillet, og hvor vores (anti)helt slås for sin egen overlevelse og vendings skyld, og ikke større idealer (samfundet er mere eller mindre lige råddent på begge sider af fængselsmuren).
Det er egentlig ikke fordi der er mange actionscener, men man sidder med følelsen af at der sker noget hele tiden, for der bruges ikke meget tid på scener man kan kalde overflødige eller fyld, historien fortælles stramt, kort og fremadrettet. Samtidig er den enkle, men effektive musik af instruktør Carpenter selv og Alan Howarth, med til at skabe en nervepirrende stemning af evig fare på færde. Man sidder konstant med den fornemmelse af, at der hvert øjeblik kan ske et eller andet vildt, og det gør at filmen holder spændingen fra start til slut.
I forhold til mange af de senere års actionfilm, virker denne her både ekstremt voldelig og kynisk, også langt mere end den egentlig er. Men dengang i 80'erne kunne man altså noget med, at få psykopater til at lige psykopater ved hjælp af tøj, voldsom makeup og styling. Skurkenes opførsel virker også langt mere vulgær og ledt, bare med syge grin og vanvid i øjnene, så de mere minder om skurke i de gamle pasta-westerns (spagetti-westerns), end dem vi ser i vore dages actionfilm. Men ser man objektivt på det, så er ”Escape From New York” altså slet ikke så vanvittig voldelig, selv om den selvsagt er barsk sine steder, den formår bare med disse virkemidler og sine mange mørke billeder og nul leflen for det politisk korrekte af fremstå sådan.
For sin tid er den godt lavet, og den holder pænt den dag i dag, selv om tempoet i actionscenerne og klipningen nok vil forekomme yngre generationer forældet. Russell gør en god figur som den tavse og benhårde Snake, der bliver en helt mod sin vilje. Typen er måske ikke ny, Eastwood har spillet sådanne tvetydige roller længe, og Mel Gibson gjorde det i ”Mad Max” (der dog først blev sådan i løbet af filmen), men den præsenteres her i sin reneste form, med den brøsige og i teorien også frastødende antiautoritære personlighed, man alligevel har sympati med og synes om. Måske fordi han trods sine mangler som socialt væsen, noget flere vel i perioder kender til, ses som værende ærlig i forhold til sig og ikke prøver at foregive noget han ikke er.
”Escape From New York” er en effektiv og god spændingsfilm, sine steder lidt ujævn, men ikke noget der generer. Den er tydeligt lavet for få penge, men de er godt udnyttet, og den prøver heller ikke at forgive noget den ikke er. Den er en B-film, men af den gode slags. Den har måske en snært af politiske synspunkter i forholdet til samfundet, heldigvis uden at prædike, så virker det bedre.
Efterfølges af ”Escape From L.A.”.
Rå og barsk actionfilm, der (set fra filmens produktionstidspunkt) præsenterer en dyster fremtidsversion, hvor menneskerettighederne i USA er sat ud af spillet, og hvor vores (anti)helt slås for sin egen overlevelse og vendings skyld, og ikke større idealer (samfundet er mere eller mindre lige råddent på begge sider af fængselsmuren).
Det er egentlig ikke fordi der er mange actionscener, men man sidder med følelsen af at der sker noget hele tiden, for der bruges ikke meget tid på scener man kan kalde overflødige eller fyld, historien fortælles stramt, kort og fremadrettet. Samtidig er den enkle, men effektive musik af instruktør Carpenter selv og Alan Howarth, med til at skabe en nervepirrende stemning af evig fare på færde. Man sidder konstant med den fornemmelse af, at der hvert øjeblik kan ske et eller andet vildt, og det gør at filmen holder spændingen fra start til slut.
I forhold til mange af de senere års actionfilm, virker denne her både ekstremt voldelig og kynisk, også langt mere end den egentlig er. Men dengang i 80'erne kunne man altså noget med, at få psykopater til at lige psykopater ved hjælp af tøj, voldsom makeup og styling. Skurkenes opførsel virker også langt mere vulgær og ledt, bare med syge grin og vanvid i øjnene, så de mere minder om skurke i de gamle pasta-westerns (spagetti-westerns), end dem vi ser i vore dages actionfilm. Men ser man objektivt på det, så er ”Escape From New York” altså slet ikke så vanvittig voldelig, selv om den selvsagt er barsk sine steder, den formår bare med disse virkemidler og sine mange mørke billeder og nul leflen for det politisk korrekte af fremstå sådan.
For sin tid er den godt lavet, og den holder pænt den dag i dag, selv om tempoet i actionscenerne og klipningen nok vil forekomme yngre generationer forældet. Russell gør en god figur som den tavse og benhårde Snake, der bliver en helt mod sin vilje. Typen er måske ikke ny, Eastwood har spillet sådanne tvetydige roller længe, og Mel Gibson gjorde det i ”Mad Max” (der dog først blev sådan i løbet af filmen), men den præsenteres her i sin reneste form, med den brøsige og i teorien også frastødende antiautoritære personlighed, man alligevel har sympati med og synes om. Måske fordi han trods sine mangler som socialt væsen, noget flere vel i perioder kender til, ses som værende ærlig i forhold til sig og ikke prøver at foregive noget han ikke er.
”Escape From New York” er en effektiv og god spændingsfilm, sine steder lidt ujævn, men ikke noget der generer. Den er tydeligt lavet for få penge, men de er godt udnyttet, og den prøver heller ikke at forgive noget den ikke er. Den er en B-film, men af den gode slags. Den har måske en snært af politiske synspunkter i forholdet til samfundet, heldigvis uden at prædike, så virker det bedre.
Efterfølges af ”Escape From L.A.”.
31/07-2004
