I medgang og modgang!

Arthur og hans barske riddere om det runde bord arbejder for romerne, og de får til opgave en redde en romersk familie, mens på den anden side ventes der en hær, som Arthurs mænd skal prøve at bekæmpe. En umulig opgave for Arthur og hans mænd.

Endelig er denne storfilm kommet i de danske biografer. Jeg har set frem til, at dette fantastiske flotte stykke skulle brage hen over lærredet, og mine forventninger var tårnhøje – de kunne simpelthen ikke være ret meget højere.

I det varme sæde har vi den forholdsvis unge instruktør Antoine Fuqua, der skabte en lille genistreg da han lavede ”Training Day”. Og med storproduceren Jerry Bruckheimer bag sig, har Faqua intet at frygte. Desværre lader det til, at filmen ikke tjener planmæssigt, og anmelderne er heller ikke overbevisende. Det har ikke afholdt mig for at gå ind og se filmen, og det viste sig, at jeg havde en kæmpe oplevelse med ”King Arthur”. Billetterne er allerede reserveret til et gensyn, så stor en oplevelse havde jeg.

Der er tidligere lavet film om legenden Arthur, men ”King Arthur” er nok den mest realistisk skildring af legenden Arthur og hans riddere om det runde bord. Denne gang er der lagt vægt på de historiske og politiske elementer i filmen, i stedet for de eventyrlige og magiske, som man førhen fokuserede meget på. Og med manuskriptforfatteren bag ”Gladiator” og Antonio Faqua i det varme sæde, var jeg ikke et sekund i tvivl, at filmen skulle blive storslået. Jerry Bruckheimers makker Michael Bay brugte 5 år på dette projekt, valgte han desværre at gå af, og Faqua overtog gladeligt denne kæmpe udfordring i samarbejde med Jerry Bruckheimer.

”King” Arthur har en dyster og alvorsfuld fortælling, hvor vi befinder os i det kolde, forladte og tågede Storbritannien. Det er med til at give en fornemmelse af realismen. Man har også valgt at spare publikum for en sødsuppe ridderromantik, som vi har set det i for eksempel ”First Night” med Sean Connery i hovedrollen som ”Arthur”. Historien fortælles med stort overblik af folket bag filmen, og de giver et godt bud på, hvordan ”Arthur” og hans riddere levede og kæmpede. Og hvad de kæmpede for.

Filmen er flot instrueret med mange fortællemæssige detaljer. Generelt er de tekniske lækkerier så eminent udført, både hvad der angår det blodige makeup arbejde (indrømmet, havde ønsket mig lidt mere blod i de enkelte scener), kameraarbejde, computereffekter osv. Filmens største plusside er dog filmens stil. Filmens stil er nemlig holdt i en dokumentarisk stil (eller den minder om dokumentarismen), hvor et håndholdt kamera flyver rundt omkring vores personer, når de er i kamp. Ellers har vi en bragende flot lydside og eminente fægtekampe, hvor man skal være noget mavesur for ikke at finde gode. En scene der i særdeleshed burde fremhæves, for det er noget af det bedste jeg har set på det store lærred, er kampen ved en frossen flod. Det er virkelig fænomenalt gennemført, hvor jeg nærmest blev nødt til at overgive mig selv til filmen og begyndte at klappe i mine svedige hænder. Det er lige nøjagtig i den scene lydsiden er på sit højeste. Det er virkelig en intens og medrivende lang scene, og frem for alt er det genialt iscenesat. Noget af det bedste set på et lærred. Ellers har vi en lille scene med den smukke Kiera, der skyder med buen og man følger pilen hele vejen igennem til den rammer sit mål. Flot scene. Filmens locations burde også nævnes, hvor naturen og de flotte landskaber, du ellers ikke oplever på film, skaber den rette stemning. Pragtfuld fotograferet, nærmest i sort og hvidt og med en hæsblæsende klippestil, så fås det altså ikke ret meget bedre end dette.

Jeg har sagt det før, og jeg siger det igen. Hans Zimmer bliver ved med at imponere. Endnu et fremragende, smukt og fængende score som passer perfekt til filmens stil. Jeg husker tydelig en scene, hvor en kvinde begynder at synge til sine børn og andre mennesker der stod og kiggede på, mens Zimmer lige så stille og roligt begynder at spille på sine instrumenter, som passer glimrende ind til den sang kvinden synger. Det er poetisk, og man kan kun læne sig tilbage og nyde hans musik.

Filmen er fyldt med europæiske skuespiller, og man kan egentlig sidde og undre sig over det valg, da folk bag filmen er amerikanske. Der har også været meget snak om, hvorvidt Clive Owen passer som Arthur eller ej. Jeg synes han har gjort et godt stykke arbejde og passer glimrende ind som ”Arthur”. Han passer ind i filmens tema, og derfor kan jeg ikke se, hvem der ellers skulle have gjort det bedre i den rolle? Andre i større og mindre roller gør sig absolut også gældende, især skurken Stellan Skarsgård som var en positiv overraskelse som skurk. Lancelot burde også fremhæves, synes han var faktisk tæt på at stjæle showet. Generelt synes jeg alle får muligheden for at vise, hvad de dur til, og de europæiske gutter har gjort det godt, noget vi burde være stolte over her i Europa.

Alle filmens dele er skabt til det store lærred. Filmen er spændende, velfortalt, medrivende og fabelagtigt godt lavet. Kan man lide sværd og pile der fiser dig om ørerne, så er ”King Arthur” stor, rigtig stor. Du føres igennem en kold, tåget, dyster og alvorsfuld stemning, som giver dig den virkelige historie og ”Kong Arthur”.

Eneste kritik jeg har, er slutningen. Slutningen er kort, hvor jeg havde forventet lidt mere. Filmen slæber sig op på de 130 minutter, og det hører slet ikke med til film af dens kaliber. Den burde have været længere, mindst 20 minutter længere. Men filmen byder på en enestående underholdning, hvor man får alt for pengene og lidt mere til – jeg gjorde i hvert fald.