Stallone bag tremmer - igen...

Denne film hører efter min mening til i den bedre ende af Sly’s tvivlsomme karriere. Ikke at Stallones skuespil på nogen måde er imponerende, men tilfredsstillende vil jeg dog vove at kalde præstationen. Desuden skader det jo aldrig med en usædvanligt ondskabsfuld fængselsinspektør i form af Donald Sutherland. Og man fristes også til at fremhæve Tom Sizemore i rollen som den spytslikkende, rapkæftede og ret tvivlsomme kammerat Dallas – flot portrætteret, men Sizemore skuffer jo også sjældent i sine biroller.

Filmen er kvalitetsmæssigt langt fra eksempelvis ”The Shawshank Redemption” og ”Bad Boys” med Sean Penn (for at nævne to personlige favoritter). Men den fungerer på sine egne enkle præmisser, og er både underholdende og sporadisk medrivende. Jeg tænker især på scenen med den brutale football-kamp og selvfølgelig et par af Stallones slagsmål.
Til gengæld er der (naturligvis) også scener, hvor Sly er ulideligt grinagtig, samt en ualmindeligt cheesy indledning, hvor han og damen hopper rundt og kysser lidt – dét er ægte kærlighed!
Men under alle omstændigheder følte jeg mig ganske godt underholdt her ved et gensyn, men kan da ikke udelukke, at filmen scorer et par point på min 80’er-nostalgi?. Men jeg vil stadig påstå, at filmen i det mindste er bedre end mange af de nyere bud indenfor genren – eksempelvis ”Straffefanger”, ”Mean Machine” og ”Iceman/Undisputed”.. Bvadr!
Så kast hellere et blik på denne letfordøjelige, men ganske underholdende affære..