Gothika:Alias:Skuffelse

3.0
Miranda Grey arbejder som psykiater i et fængsel. Hendes nuværende patient, Chloe, fortæller hende underlige historier om djævlen der kommer og voldtager hende hver nat i hendes celle.
Ingen tror på hende, og som chloe rigtig nok siger: "You can't trust someone, who think you're crazy!"
Men skæbnen skal snart ændre Mirandas liv totalt, for den samme nat hun tager hjem fra arbejde, sker noget frygteligt! Miranda kører galt, fordi hun ser en pige stå på vejen, gennemtævet med snitsår på hele kroppen. Næste morgen vågner Miranda op i en celle på sin egen arbejdsplads anklaget for at have myrdet og parteret sin mand.
Hun fatter ikke sammenhængen, indtil den sårede pige fra vejen igen viser sig...

Problemet med historien er, som i så mange andre Hollywood gysere, at den går fuldstændig af sporet halvejs.
Fra at være en god og solid psykologisk gyser, bliver den en være rodebutik!
Når man tænker på kvaliteten i instruktør Mathieu Kassovitz andre film bliver man så sønderligt skuffet over at han ikke holder den flotte billedrige og uhyggelige stil igennem hele filmen.

Men alt dette taget i betragtning er der da visse plusser som lige skal fremhæves:
1. Selvom filmen ikke byder på noget som helst nytænkning, keder man sig i det mindste ikke et sekund!
2. billederne er ekstrem flotte og stemningsfulde, og et par gange kommer filmen langt op over middelmådige thriller/gysere, men desværre det alt for få gange.
3. Skuespillet er slet ikke ringe, men dog heller ikke helt fantastisk.

Jeg vil sige at jeg blev skuffet over denne film de sidste tre kvarter, hvor Halle Berry pludselig var en toptunet mesterdetektiv der løste gåder. Slutningen var dog det værste, der indeholder billige effekter, og en åhh så lykkelig slutning på vaskeægte Hollywood maner.
Filmen skulle istedet enten have valgt at være en krimi eller en thriller.
Der var ellers mange gode intentioner, men bedre held næste gang Kassovitz, Halle berry, Penelope Cruz, Robert Downey jr... Ja jeg kunne blive ved!

3 ud af 6 stjerner.
Gothika