Rio Bravo II

Invalideret revolvermand (Wayne) prøver at hjælpe fordrukken sherif og gammel ven (Mitchum) mod rig landejer, der prøver at tilrane sig andres jord.

Stemningsfuld og godt lavet western med gode skuespillere, fortrinlig action og fin humor i en herlig historie.

Filmen er i bund og grund et remake af ”Rio Bravo”, og er Hawks’ del to af en western trilogi, der alle er bygget over de sammen temaer.

Den her når ikke samme klasse som sin forgænger, men den er mindst lige så underholdende, med en Caan som den unge grønskolling, der ikke kan ramme noget som helst med en seksløber og derfor render rundt og fyrer løs med et oversavet jagtgevær, Wayne som handicappet revolverhelt, der rammes at lammelser indimellem, på grund af en gammel skade og så en forrygende Mitchum, der udfylder samme rolle som Dean Martin i ”Rio Bravo” som drukkenbolt.

At se denne brogede samling, med hjælp fra en gammel indianerkæmper og et par kvinder, danne fælles front mod fjenden, mens deres indbyrdes forhold og venskaber beskrives fint, er en fornøjelse og dybt underholdende.

Musikken af Nelson Riddle understøtter godt filmen og særligt titelsangen ”El Dorado” peger fint i retning af, at det her er en western i den mere klassiske amerikanske tradition, der på filmens produktionstidspunkt indrømmet må have virket en anelse gammeldags. Modsat mange af John Ford’s store klassiske westerns, så spiller denne her dog ikke så meget på pionererånden, og landskaberne har ikke samme betydning.

Det er sammenholdet og karaktererne der er de centrale temaer, og dyder som venskab, samarbejde og heltemod er i højsædet.

Efterfølges af ”Rio Lobo”.