- Som jeg huskede den -
5.0
Sprælsk, legesyg og umanerlig underholdende (halvvejs) animeret komedie om tegneserie-kaninen Roger Rabbit.
Lad mig sige det med det samme: Gud hvor jeg elsker denne film! Her er det lykkedes at parre regulær spillefilm med animeret tegnefilm med et udfald så velproduceret, humoristisk og betagende, at enhver må overgive sig. Nonstop underholdning hvor den ene kreative genistreg efter den anden springer frem på skærmen.
Holdt i et forrygende tempo løsnes grebet ikke på noget tidspunkt, og det hele føles næsten som ét stort underholdningsklimaks. Bedst som man tror det hele er ved at løbe løbsk, formår instruktør Zemeckis med imponerende overblik at dirigere sine herligheder legesygt videre i et stadigt stigende tempo.
Selvom vores hovedaktør, kaninen Roger Rabbit, er et mindre kendt ansigt på den danske tegnefilmsscene, går filmen alligevel rent hjem - dels er filmen vidunderligt kreeret, dels gives der anledning til mange gensyn med de mere kendte tegnefilmsfigurer, og disse utallige ”gæsteoptrædener” er alene filmen værd.
På den ikke-farvelagte del af rollelisten er Hoskins god som den afdankede privatdetektiv, der sparer på smilene efter sin brors død. Og så må Christopher Lloyd ikke glemmes i en pragtfuld rolle som den ultimative skurk, Judge Doom.
Med sine mange fornøjelige påfund og komplet ustyrlige facon helt og holdent i tegnefilmens ånd fås dette ikke ret meget mere underholdende. En mere vellykket cocktail mellem almindelig og tegnet film ser i hvert fald næppe dagens lys.

05/01-2005