action som vi kender det!

3.0
En rimelig actionfilm der om ikke andet har højt tempo, eksplosiv action og en række udmærkede, men af og til lettere overdrevede stunts! Med andre ord: Intet nyt under solen...

Charlie Sheen spiller her hovedrollen som Ditch Brodie (ja, hvis det ikke er et sejt navn så ved jeg snart ikke!) der, af årsager jeg ikke kan huske, bliver viklet ind i en kompliceret sag med både FBI-agenter og naturligvis meget MEGET onde russiske bandittter og mafiabosser! Handlingen er en kende rodet, men eftersom den ikke er sønderlig interessant er der ingen grund til bekymring! Tempoet er derimod højt og filmen er faktisk underholdende, men naturligvis på lavt plan og filmen kan snildt kravle ind under den elskede og højt respekterede genre: Big Dumbass Action!!

Men ok, hvem kan nogensinde påstå at de ikke har nydt en sådan film? Jeg kan i hvert fald ikke og selvom jeg ikke husker meget om "Terminal Velocity" mindes jeg dog at jeg blev underholdt af en rimeligt spillende Charlie Sheen og at actionscenerne var helt fint skruet sammen! Der er shootouts, fistfights og andet actionhalløj så ingen kan rigtig klage over så meget på den front! Sekvenser som den, hvor en rød sportsvogn bliver smidt ud af et fly og Charlie hopper efter i faldskærm og forsøger at redde Kinski, som ligger i bagagerummet, var også vældig godt lavet og selvom det ikke har meget med realisme at gøre, hvilket filmen på intet tidspunkt har, var det ganske sjovt og herligt uforpligtende...!
Og er man ligesom mig tilhænger af 80'er og start 90'er "actionflicks" så kan man ikke komme uden om "Terminal Velocity" for den er inbegrebet af den slags...
Frit fald